Når et medlem ønsker at betale i rater: Hvilke aftaler skal I have på plads?
En afdragsordning for kontingent i en forening bør være enkel, skriftlig og realistisk. Afklar, hvem der kan godkende den, hvad foreningen faktisk kan tilbyde, og hvad der konkret aftales om beløb, datoer og medlemskab. Et ønske om rater skaber ikke i sig selv en generel ret til en bestemt ordning, og foreningen har som udgangspunkt heller ikke pligt til at tilbyde en; men en god aftale er ofte bedre for begge parter end en restance, der trækker ud.
Hold samtalen privat. Bestyrelsen behøver som udgangspunkt ikke en detaljeret beskrivelse af familiens økonomi for at drøfte en praktisk betalingsplan; er kontingentet en reel barriere for et barn, så se, hvor familien og klubben kan søge kontingentstøtte. Det, der skal aftales, er et beløb, nogle datoer og hvad der sker, hvis planen ikke holder. Hvilke formelle konsekvenser foreningen kan knytte til manglende betaling, afhænger af jeres vedtægter og gældende regler; det bliver ikke anderledes af, at der er indgået en ratebetaling.
Artiklen gennemgår, hvem der kan sige ja, en tjekliste over aftalens indhold, et eksempel på en skriftlig bekræftelse, administrationen af ordningen og de principper, bestyrelsen kan vedtage, hvis behovet opstår ofte.
Afklar først, hvem der kan sige ja
Undersøg, om jeres vedtægter eller forretningsorden siger noget om betalingsordninger, henstand eller bestyrelsens kompetence til at fravige betalingsfrister. Siger de intet, er det typisk bestyrelsen, der kan beslutte en praksis, og som kan overlade til kassereren at indgå aftaler inden for den.
Det vigtige er, at det er afklaret, før medlemmet spørger. Udpeg én person, der kan indgå aftalen, og aftal, hvad vedkommende må sige ja til uden at spørge bestyrelsen, for eksempel en opdeling i op til tre rater inden for perioden.
Ordninger, der rækker ud over det, bestyrelsen har besluttet, lægges frem for bestyrelsen uden navn, hvis det er muligt: "Et medlem beder om fem rater over seks måneder. Kan vi det?"
Aftaletjekliste til en afdragsordning for kontingent
En skriftlig aftale behøver ikke være lang, men den skal besvare disse spørgsmål:
- Hvilket beløb dækker ordningen, og for hvilken periode?
- Hvor mange rater, hvilke beløb og hvilke datoer?
- Hvordan betales hver rate, og med hvilken reference?
- Ændrer ordningen kun betalingsdatoerne, eller er der også taget stilling til deltagelse og medlemskab i perioden?
- Hvem kontakter hvem, hvis en rate udebliver, og hvornår?
- Hvem i foreningen har godkendt ordningen, og hvornår?
- Hvornår og hvordan bekræftes det, at ordningen er afsluttet?
Hvert ubesvaret punkt er et sted, hvor parterne kan forstå aftalen forskelligt, og det er der, konflikterne opstår.
Aftal beløb og datoer
Beskriv den samlede opkrævning eller restance, de enkelte rater og betalingsmåden. Skriv også, hvilken periode ordningen dækker, så det er tydeligt, at det er kontingentet for en bestemt sæson og ikke en løbende aftale. Et illustrativt eksempel:
| Rate | Beløb | Aftalt betalingsdato | Reference |
|---|---|---|---|
| 1 | 300 kr. | 1. november | Medlemsnummer 104, rate 1 |
| 2 | 300 kr. | 1. december | Medlemsnummer 104, rate 2 |
| 3 | 300 kr. | 1. januar | Medlemsnummer 104, rate 3 |
Dette er et eksempel på opdeling, ikke anbefalede frister eller vilkår. Vælg datoer, medlemmet selv mener at kunne holde, og lad gerne sidste rate falde, før perioden udløber, så ordningen ikke rækker ind i næste opkrævning.
Bekræft aftalen skriftligt, så begge parter har den samme tekst:
Hej [navn]
Som aftalt betaler du kontingentet for [periode] på i alt [beløb] i tre rater: [beløb] den [dato], [beløb] den [dato] og [beløb] den [dato], til [betalingsoplysninger] med referencen [reference].
Du deltager som sædvanligt i perioden. Hvis en rate ikke kan betales til tiden, så skriv til mig inden datoen, så finder vi ud af det.
Når sidste rate er modtaget, sender jeg en bekræftelse. Aftalen er godkendt af [kasserer eller bestyrelsen] den [dato].
Venlig hilsen [kontaktperson]
Tilpas antal rater, beløb og datoer. Sætningen om deltagelse ændres, hvis bestyrelsen har besluttet noget andet, og den må ikke stå der, hvis den ikke er sand.
Forklar, hvad ordningen betyder
Afklar, om ordningen kun ændrer betalingsdatoerne, eller om der også er taget stilling til deltagelse og medlemskab. Som udgangspunkt er en ratebetaling en praktisk aftale om, hvornår et allerede skyldigt beløb betales; medlemskabet og dets vilkår er uændrede. Undgå uklare formuleringer, som parterne kan forstå forskelligt, for eksempel "vi ser på det senere" eller "så længe du betaler noget".
Hvis en rate ikke bliver betalt, bør aftalen beskrive, hvem der tager kontakt, og hvornår. Det er en praktisk opfølgning, ikke en sanktion. Formelle konsekvenser, gebyrer og inddrivelse kræver deres eget korrekte grundlag i vedtægter og lovgivning; de skal ikke opfindes i en uformel mail. Hvad bestyrelsen kan gøre ved manglende betaling, er behandlet i en egen artikel.
Gør aftalen mulig at administrere
Registrér ordningen i en oversigt med begrænset adgang: medlem, samlet beløb, rater, datoer, godkendt af, status. En almindelig automatisk påmindelse må ikke blive ved med at kræve hele beløbet, hvis medlemmet følger en godkendt plan. Uanset om I bruger et regneark eller et system, skal medlemmet derfor markeres, så standardpåmindelser ikke sendes, og så kassereren i stedet følger raterne.
Sørg for, at en afløser kan se, hvad der er aftalt. Brug objektive notater om beløb og datoer frem for private vurderinger af medlemmet. "Tre rater à 300 kr., godkendt 20. oktober, rate 1 og 2 betalt" er nok. "Har økonomiske problemer efter skilsmisse" hører ikke hjemme i foreningens oversigt.
Bekræft afslutningen, og gem det nødvendige
Når sidste rate er modtaget, send en kort bekræftelse, og ret betalingsstatus, så medlemmet står som fuldt betalt for perioden. Udebliver sidste rate, så følg den opfølgning, aftalen beskriver, før I gør andet.
Bevar den nødvendige dokumentation efter foreningens regler for opbevaring, og fjern oplysninger, som ikke længere er nødvendige, når ordningen er afsluttet. Selve aftalen og betalingerne hører til regnskabsmaterialet; eventuelle oplysninger om, hvorfor medlemmet bad om rater, gør ikke.
Fælles principper, når behovet opstår ofte
Hvis samme behov opstår ofte, kan bestyrelsen formulere fælles principper, for eksempel at alle medlemmer kan bede om at dele kontingentet i op til tre rater inden for perioden uden begrundelse. Det har tre fordele: Medlemmerne behøver ikke forklare deres situation til en ny person hver gang, kassereren kan sige ja uden at spørge, og ordningen opleves ikke som en særbehandling.
Principperne bør kunne anvendes sagligt og ens, vedtages af bestyrelsen eller generalforsamlingen efter vedtægterne og nævnes i tilmeldingsvilkårene eller velkomstmaterialet. Overvej samtidig, om behovet i virkeligheden handler om betalingsrytmen for alle medlemmer; det er beskrevet i artiklen om årligt, halvårligt eller månedligt kontingent.
Det går ofte galt her
- Aftalen indgås mundtligt. Tre måneder senere husker parterne den forskelligt. Bekræft skriftligt.
- Flere personer giver forskellige svar. Udpeg én, der kan indgå aftaler, og aftal rammen.
- Standardpåmindelser fortsætter. Medlemmet, der følger planen, får rykkere. Markér ordningen i oversigten.
- Konsekvenser opfindes i mailen. Hold jer til praktisk opfølgning, og find grundlaget for alt andet i vedtægterne.
- Private oplysninger noteres. Skriv beløb og datoer, ikke årsager.
- Ordningen rækker ind i næste periode. Lad sidste rate falde, før næste opkrævning sendes.
Ofte stillede spørgsmål
Er vi forpligtet til at tilbyde rater?
Som udgangspunkt nej, medmindre jeres vedtægter eller vedtagne principper siger det. Men en ratebetaling er ofte en bedre løsning end en restance, både for medlemmet og for foreningens likviditet. Beslut i bestyrelsen, hvad I kan tilbyde, så svaret er det samme for alle.
Må vi tage et gebyr for at tilbyde rater?
Det kræver, at gebyret er vedtaget efter vedtægterne, og at det er i overensstemmelse med gældende regler. Mange foreninger vælger at lade være, fordi et gebyr rammer dem, der har mindst, og fordi administrationen af et lille gebyr ofte koster mere, end det indbringer.
Hvad gør vi, hvis en rate ikke bliver betalt?
Følg det, aftalen siger: Den udpegede person kontakter medlemmet kort efter datoen og spørger, hvad der er sket. Ofte er det en forglemmelse, der løses med en ny dato. Udebliver flere rater, lægges sagen for bestyrelsen, som tager stilling efter vedtægterne på samme måde som ved anden manglende betaling.
Skal hele bestyrelsen vide, hvem der betaler i rater?
Nej. Bestyrelsen skal kende principperne og eventuelt antallet af ordninger og det samlede beløb, der er udestående. Hvem der betaler i rater, hører hjemme hos kassereren og den person, der har indgået aftalen. Jo færre, der ved det, desto lettere er det for medlemmet at spørge.
Kort fortalt
- Afklar, hvem der kan godkende en ordning, og inden for hvilken ramme.
- Aftal beløb, antal rater, datoer, betalingsmåde og reference, og bekræft skriftligt.
- Gør det tydeligt, at ordningen handler om betalingsdatoer, og hvad der gælder for deltagelse.
- Beskriv praktisk opfølgning ved udebleven rate; opfind ingen konsekvenser.
- Registrér ordningen, stop standardpåmindelser, og notér kun beløb og datoer.
- Bekræft afslutningen, og overvej fælles principper, hvis behovet er hyppigt.