Utilfredse forældre: Hvordan tager træner og bestyrelse en god samtale?
Aftal en rolig samtale om det konkrete problem frem for at diskutere det ved sidelinjen eller i en fælles beskedtråd. Afklar, hvem der skal deltage, og hvad der ønskes løst, før I mødes. En god samtale med utilfredse forældre i idrætsforeningen har tre dele: forældrene fortæller, hvad de oplevede, klubben forklarer de rammer og oplysninger, den kender, og parterne aftaler, hvad der skal ske.
Hvis henvendelsen handler om alvorlig utryghed, en mulig krænkelse eller et barns sikkerhed, skal klubbens relevante beskyttelses- og sagsprocedure bruges med det samme. Den slags sager hører ikke til i en almindelig forventningssamtale, og de skal ikke vente på, at træneren og forælderen finder et tidspunkt.
Artiklen gennemgår, hvad sagen handler om, hvem der tager samtalen, forberedelsen, en samtalestruktur i fem trin, opfølgningen og det forebyggende arbejde. Den hænger sammen med artiklerne om forældremødets dagsorden og velkomst, hvor forventningerne sættes fra begyndelsen.
Find ud af, hvad sagen handler om
Er problemet praktisk information, en sportslig beslutning eller barnets trivsel? De spørgsmål kan have forskellige ansvarlige, og de kræver forskellige samtaler.
| Type henvendelse | Eksempel | Hvem tager den typisk | Hvordan |
|---|---|---|---|
| Praktisk | Familien fik ikke besked om en aflyst træning | Holdleder eller forældrekontakt | Kort svar, ret rutinen |
| Sportslig | Barnet får efter forældrenes mening for lidt spilletid | Træner, eventuelt med holdleder | Aftalt samtale efter træning, ikke under kamp |
| Trivsel | Barnet vil ikke med længere, fordi nogen driller | Træner og en fra bestyrelsen | Aftalt møde, barnet inddrages alderssvarende |
| Klage over træneren | Forældrene mener, at træneren råber ad børnene | Bestyrelsen, ikke træneren alene | Bestyrelsen hører forældre og træner |
| Alvorlig bekymring | Mistanke om overgreb eller utryghed | Klubbens beskyttelsesprocedure | Med det samme, efter proceduren |
Hvis klagen handler om træneren selv, bør forælderen have en relevant alternativ kontakt. En person skal ikke være eneste behandler af en alvorlig klage over egen adfærd. Fortæl på forhånd, fx i velkomstbrevet til nye familier eller på forældremødet, hvem man kan gå til ud over træneren.
Utilfredse forældre i idrætsforeningen: hvem tager samtalen?
Træneren tager de sportslige samtaler og de fleste praktiske. Holdlederen eller forældrekontakten tager praktiske spørgsmål og kan være med som en ekstra, rolig person. Bestyrelsen tager samtaler om træneren, om klubbens regler og om sager, der er kørt fast.
Vær gerne to fra klubben ved samtaler, der er mere end et praktisk spørgsmål. Det giver en, der lytter, mens den anden taler, og det beskytter begge parter mod senere uenighed om, hvad der blev sagt. Sig det på forhånd, og tilbyd, at forælderen også kan tage en med.
Tag aldrig samtalen i holdets fælles beskedtråd. Svar kort og venligt der, at I gerne vil tale om det, og aftal tid og sted, på samme måde som bestyrelsen svarer på en vred mail. Andre forældre skal ikke være publikum, og barnet skal ikke kunne læse med.
Forbered samtalen
- Bed om konkrete hændelser og spørgsmål: Hvad skete der, hvornår, og hvad vil I gerne have, at vi gør? Undgå at gøre rygter eller andres børns forhold til udgangspunkt.
- Saml de oplysninger, I har: hvad træneren husker, hvad der er aftalt om spilletid eller holdudtagelse, hvad der står i klubbens regler og vilkår.
- Aftal formålet: at forstå forløbet, afklare forventninger og beslutte relevante næste skridt. Det er ikke nødvendigvis muligt at afslutte alt på ét møde, og det skal I sige.
- Vælg sted og tid uden tidspres og uden børn eller andre forældre omkring jer.
- Aftal mellem jer, hvem der leder samtalen, og hvem der skriver ned.
Forbered jer også på, hvad I ikke kan love. Spilletid efter forældrenes ønske, en anden træner eller en ændring af holdet er beslutninger med konsekvenser for andre, og de skal ikke loves i rummet for at få fred.
En rolig samtalestruktur i fem trin
En indledning kan være:
Vi vil gerne forstå, hvad I oplevede, og hvad I er bekymrede for. Derefter forklarer vi de oplysninger og rammer, vi kender, og aftaler, hvad der skal ske. Vi har sat [tid] af, og hvis vi ikke når det hele, aftaler vi et nyt tidspunkt.
- Sæt rammen. Sig formålet, tiden og hvem der er med, som i indledningen.
- Lyt færdigt. Lad forældrene fortælle uden at blive afbrudt. Stil opklarende spørgsmål om, hvad der skete, ikke om, hvorfor de oplever det sådan.
- Forklar oplysninger og rammer. Fortæl, hvad I ved, hvad der er besluttet og hvorfor, og hvad klubbens regler siger. Undersøg forskelle mellem oplevelse og faktiske oplysninger uden at affeje nogen.
- Afklar, hvad der kan ændres, og hvad der ikke kan. Vær ærlig om det sidste. En begrundet beslutning, der fastholdes, er lettere at acceptere end et uklart løfte om at se på det.
- Aftal næste skridt: hvem gør hvad, hvornår, og hvornår taler I sammen igen.
Afslut med at gentage aftalen kort, så alle har hørt det samme.
Hold fokus på barnet og sagen
Del ikke oplysninger om andre børn for at forsvare en beslutning. At et andet barn får mere spilletid af en bestemt grund, er ikke forældrenes sag. Overvej også barnets egen stemme på en alderssvarende og tryg måde: et ældre barn kan være med til en del af samtalen eller spørges først, et lille barn skal ikke sidde med.
Skeln mellem en legitim uenighed og adfærd, som skal stoppes. Forældre må være uenige, skuffede og vrede. De må ikke true, råbe eller angribe træneren personligt, og de må ikke tage uenigheden ud over børnene ved sidelinjen. Frivillige skal ikke acceptere trusler eller personangreb. Udvikler en samtale sig sådan, afslutter mødelederen den og aftaler, at den fortsættes med bestyrelsen på et andet tidspunkt.
Aftal en konkret opfølgning
Skriv kort, hvad der er aftalt, hvem der gør hvad, og hvornår I følger op. Send det til forældrene, så det ikke senere bliver et spørgsmål om, hvem der husker rigtigt:
Tak for samtalen i dag. Vi aftalte, at [træner] taler med holdet om [emne] inden næste kamp, at [bestyrelsesmedlem] undersøger [spørgsmål] og vender tilbage senest [dato], og at vi tales ved igen [dato]. Skriv endelig, hvis I oplever, at det ikke bliver bedre.
Gem kun nødvendig dokumentation med passende adgang. Et kort notat om aftalen hos den ansvarlige er typisk nok. Det skal ikke ligge i holdets fælles mappe eller sendes rundt til hele bestyrelsen, og det skal slettes, når det ikke længere er nødvendigt, efter persondatareglerne.
Hvis uenigheden fortsætter, skal den relevante videre behandling være tydelig: en samtale med bestyrelsen, et skriftligt svar, eller i yderste tilfælde den procedure for medlemssager, jeres vedtægter beskriver. Gentagne uformelle samtaler er ikke altid nok, og det er ikke rimeligt at lade en træner stå med en sag, der er gået i hårdknude.
Forebyg gennem klare forventninger
Utilfredshed opstår ofte, hvor forventninger aldrig blev sat. Fortæl på forældremødet, hvem der træffer sportslige beslutninger og hvordan, hvad klubben forventer af forældre ved kamp, og hvem man går til med hvad. Skriv kontaktvejene i velkomstbrevet.
Giv også trænerne noget at støtte sig til: en kort beskrivelse af klubbens principper for spilletid, holdudtagelse og adfærd, som de kan henvise til, så de ikke skal forsvare en beslutning som en personlig holdning.
Det går ofte galt her
- Samtalen tages ved sidelinjen efter kampen, mens begge er oprørte. Aftal et tidspunkt.
- Træneren står alene med en klage over sig selv. Bestyrelsen tager den.
- Klubben forsvarer sig med oplysninger om andre børn. Hold jer til det barn, det handler om.
- Der loves ændringer for at få fred, som ikke kan holdes. Sig, hvad I ikke kan love.
- Alvorlige bekymringer behandles som almindelig utilfredshed. Brug beskyttelsesproceduren med det samme.
Ofte stillede spørgsmål
Skal træneren være med, når klagen handler om træneren?
Ofte er det bedst, at bestyrelsen først taler med forældrene og derefter med træneren hver for sig, og så eventuelt samler parterne. Træneren skal høres og have at vide, hvad klagen går på, før der besluttes noget.
Må vi bede forælderen om at skrive klagen ned først?
Ja, det er rimeligt at bede om en kort beskrivelse af hændelser og ønsker, så samtalen handler om noget konkret. Kræv ikke et formelt brev, og lad ikke manglende skriftlighed være en grund til ikke at tale sammen.
Hvad gør vi, hvis en forælder fortsætter i holdets beskedtråd?
Svar én gang venligt og kort, at I har aftalt eller tilbudt en samtale, og tag ikke diskussionen videre der; det samme princip gælder for kritik på foreningens Facebook-side. Fortsætter det med personangreb, kan bestyrelsen tale med forælderen om tonen i klubbens kanaler, og om hvad jeres regler for medlemskab siger, hvis adfærden ikke stopper.
Kort fortalt
- Afklar først, hvad sagen handler om, og hvem der skal tage den.
- Alvorlige bekymringer går direkte til klubbens beskyttelsesprocedure.
- Træneren tager ikke alene en klage over sig selv.
- Forbered konkrete hændelser, oplysninger og det, I ikke kan love.
- Brug strukturen: ramme, lyt, forklar, afklar, aftal.
- Skriv aftalen ned, send den, og følg op til tiden.
- Sæt forventningerne på forældremødet, så færre samtaler bliver nødvendige.