Kasserer og økonomi

Budget til en lille forening – gennemgang med et enkelt eksempel

Udgivet 8 min. læsning Af Eduvo
Illustration til artiklen: Budget til en lille forening – gennemgang med et enkelt eksempel

Et budget er jeres plan for det kommende års indtægter og udgifter. Det behøver ikke være kompliceret, men det skal vise, hvilke aktiviteter I regner med at gennemføre, og hvordan de finansieres. Begynd med sidste års faktiske tal, ret for de ændringer, I allerede kender, og skriv ned, hvad tallene bygger på.

Hvem der vedtager budgettet, og hvor meget bestyrelsen må afvige fra det undervejs, afhænger af jeres vedtægter. I mange foreninger fremlægges budgettet på generalforsamlingen sammen med regnskabet, men tjek jeres egne regler.

Artiklen gennemgår et budget for en lille forening med ét eksempel, der følger med hele vejen: fra sidste års regnskab over forudsætninger og buffer til et forsigtigt alternativ og en fordeling på måneder. Alle tal er opdigtede og runde, og samme forening går igen, når regnskabet senere skal forklares for medlemmerne.

Sådan bygger I budgettet op

  1. Find sidste års regnskab. De faktiske tal er det bedste udgangspunkt. Ny forening uden historik? Så tag udgangspunkt i de aftaler, I har, og markér resten som skøn.
  2. Notér kendte ændringer. Huslejestigning, flere eller færre medlemmer, et tilskud, der falder bort, en ny aktivitet.
  3. Opstil indtægterne efter kilde. Kontingent, tilskud, sponsorater, arrangementer. Hver post skal kunne forklares med antal gange pris eller en konkret aftale.
  4. Opstil udgifterne efter formål. Lokaler, aktiviteter, administration, vedligehold. Få, brede poster er lettere at følge op på end mange små.
  5. Se på resultatet. Forskellen mellem indtægter og udgifter er årets forventede resultat. Tag stilling til, om det er stort nok til at dække det uforudsete.

Et budget for en lille forening: eksempel

Eksempel: en medlemsforening med 100 medlemmer, der lejer sig ind i et lokale og driver en enkelt aktivitet. Sidste års regnskab er udgangspunktet, og budgettet er rettet for det, bestyrelsen allerede ved.

PostSidste års regnskabBudgetForudsætning
Kontingenter58.000 kr.60.000 kr.100 medlemmer à 600 kr.
Tilskud og sponsorater12.000 kr.10.000 kr.Tilsagn på 8.000 kr., sponsor på 2.000 kr. under forhandling
Indtægter i alt70.000 kr.70.000 kr.
Lokaler24.000 kr.25.000 kr.Varslet lejestigning
Aktiviteter18.000 kr.20.000 kr.Ét stævne mere end sidste år
Forsikring og administration9.500 kr.10.000 kr.Som sidste år plus gebyrer
Vedligehold og udstyr5.000 kr.8.000 kr.Udskiftning af slidt udstyr
Udgifter i alt56.500 kr.63.000 kr.
Forventet resultat13.500 kr.7.000 kr.

Overskuddet er forskellen mellem forventede indtægter og udgifter. Det betyder ikke, at kontoen nødvendigvis vokser med samme beløb. Hvis der er gamle regninger, tilgodehavender eller betalinger, der falder på andre tidspunkter end i budgettet, ser kontoen anderledes ud. Forskellen på budget, regnskab og kontosaldo er emnet for en særskilt artikel.

Skriv forudsætningerne ned

Kontingentindtægten i eksemplet bygger på 100 medlemmer, der hver betaler 600 kr. Hvis 15 medlemmer stopper, mangler der 9.000 kr., og overskuddet på 7.000 kr. bliver til et underskud på 2.000 kr. Det er den slags sammenhænge, forudsætningerne skal gøre synlige.

Markér ved hver post, hvilken type tal det er:

  • Aftalt: underskrevet lejekontrakt, modtaget tilsagn om tilskud, forsikringspolice. Tallet er sikkert, så længe aftalen gælder.
  • Skøn ud fra historik: kontingent, aktivitetsudgifter. Tallet bygger på sidste år og kendte ændringer.
  • Nyt og usikkert: en sponsor, der ikke har sagt ja endnu, en aktivitet, I ikke har prøvet før.

Et tilskud, I endnu ikke har fået tilsagn om, bør ikke se lige så sikkert ud som et allerede aftalt beløb. I eksemplet er de 2.000 kr. fra sponsoren markeret som usikre, og bestyrelsen ved derfor, at de 7.000 kr. i overskud reelt kan være 5.000 kr.

Lav et forsigtigt alternativ

Beregn et scenarie med færre indtægter eller højere udgifter. Hvilke opgaver kan udsættes? Hvilke betalinger kan ikke undgås?

Eksempel, forsigtigt scenarie: 90 medlemmer i stedet for 100 (54.000 kr.), sponsoren siger nej (8.000 kr. i tilskud). Indtægter i alt 62.000 kr. mod udgifter på 63.000 kr. Resultatet er et underskud på 1.000 kr.

Det er ikke en katastrofe, men bestyrelsen bør på forhånd vide, hvad den gør, hvis det sker. I eksemplet kan udskiftningen af udstyr (8.000 kr.) deles over to år, eller det ekstra stævne kan afvente, at kontingentet er inde. Lokaler og forsikring kan ikke flyttes.

Brug svaret til at beslutte, om planen er robust nok. Et budget skal hjælpe jer med at prioritere, ikke kun se pænt ud ved vedtagelsen.

Fordel budgettet på måneder

Et årsbudget siger ikke, hvornår pengene kommer og går. Fordel de større poster på måneder eller kvartaler, så I kan se, om der er penge nok på kontoen i de måneder, hvor udgifterne falder, før kontingentet er betalt.

Kvartal (eksempel)IndtægterUdgifterBemærkning
1. kvartal55.000 kr.18.000 kr.Kontingent opkræves i januar
2. kvartal8.000 kr.20.000 kr.Tilskud udbetales, stævne afholdes
3. kvartal5.000 kr.10.000 kr.Nye medlemmer efter sommerferien
4. kvartal2.000 kr.15.000 kr.Udstyr købes, forsikring betales

Her ses det, at foreningen får næsten alle sine indtægter i første kvartal og bruger dem resten af året. Hvis kontingentet i stedet opkræves i to rater, eller hvis mange betaler sent, kan der mangle penge i fjerde kvartal, selv om årsbudgettet balancerer.

Vedtagelse og ændringer undervejs

Afklar i vedtægter og aftaler, hvem der vedtager budgettet, og hvilke ændringer bestyrelsen kan foretage undervejs. Nogle foreninger lader generalforsamlingen vedtage budgettet som en ramme, andre lader bestyrelsen fastlægge det. Begge dele kan være rigtige, men det skal være tydeligt, hvad der gælder hos jer.

Følg op på planen gennem året: sammenlign løbende med de faktiske tal, og skriv årsagen til væsentlige afvigelser og den handling, bestyrelsen vælger. Det oprindelige budget beholdes som sammenligningsgrundlag, også når prognosen ændres.

Det går ofte galt her

  • Budgettet er sidste års tal med en lille stigning på alt. Så fanger I ikke, at et tilskud forsvinder, eller at huslejen stiger. Gennemgå hver post.
  • Forudsætningerne står ikke nogen steder. Når kontingentet skuffer, kan ingen huske, om budgettet byggede på 90 eller 110 medlemmer. Skriv antal og pris ved hver post.
  • Usikre indtægter tælles som sikre. En sponsor "under forhandling" er ikke en indtægt endnu. Markér den, eller hold den ude.
  • Budgettet balancerer, men likviditeten gør ikke. Udgifter i efteråret og kontingent i januar kan give en tom konto i november. Fordel på måneder.
  • Ingen har besluttet, hvad der sker ved afvigelser. Lav det forsigtige scenarie, før året starter, så bestyrelsen ved, hvad der kan udsættes.

Ofte stillede spørgsmål

Skal budgettet gå i nul, eller må foreningen budgettere med overskud?

Det afhænger af jeres vedtægter og af, hvad foreningen sparer op til. Et planlagt overskud kan være fornuftigt, hvis I skal opbygge en buffer eller spare op til en større anskaffelse. Medlemmerne bør kunne se, hvad overskuddet skal bruges til, så det ikke ligner et for højt kontingent.

Hvor detaljeret skal budgettet være?

Så detaljeret, at hver post kan forklares, og så enkelt, at bestyrelsen kan følge op på det. For en lille forening er fem til ti poster typisk nok. Underopdel kun, hvis det hjælper på beslutningerne, for eksempel når en aktivitet har sit eget tilskud.

Vi er en ny forening uden historik. Hvad gør vi?

Byg budgettet på de aftaler, I har (lokaler, forsikring), og på jeres bedste skøn over medlemstal. Markér alle skøn, lav et forsigtigt scenarie, og følg op oftere end en etableret forening, for eksempel hver måned det første år.

Hvad gør vi, hvis budgettet viser underskud?

Undersøg først, om det er et likviditetsproblem (pengene kommer senere) eller et reelt underskud (udgifterne er større end indtægterne). Ved et reelt underskud må I udsætte udgifter, finde flere indtægter eller justere kontingentet efter de regler, jeres vedtægter sætter for det.

Kort fortalt

  • Start med sidste års regnskab, og ret kun for det, I faktisk ved.
  • Skriv antal, pris eller aftale ved hver post, og markér, hvad der er sikkert, skøn og usikkert.
  • Beregn et forsigtigt scenarie, og beslut på forhånd, hvad der kan udsættes.
  • Fordel de store poster på måneder, så I ser, om der er penge nok hele året.
  • Afklar i vedtægterne, hvem der vedtager budgettet, og hvad bestyrelsen må ændre.
  • Følg op løbende, og skriv årsagen til afvigelser.

Læs videre

Mindre administration i jeres forening

Eduvo samler medlemmer, kontingent, bestyrelse og regnskab ét sted. Opret jeres forening gratis – ingen kreditkort, intet opstartsgebyr.