Kasserer og økonomi

Hvor meget skal foreningen have stående som økonomisk buffer?

Udgivet 8 min. læsning Af Eduvo
Illustration til artiklen: Hvor meget skal foreningen have stående som økonomisk buffer?

En passende buffer afhænger af jeres forpligtelser og risici. Der findes ikke et bestemt antal måneders udgifter, som automatisk er rigtigt for alle foreninger. Beregn i stedet, hvilke situationer I vil kunne håndtere uden en akut ekstraopkrævning, og læg bufferen efter det.

En økonomisk buffer i en forening er den del af pengene på kontoen, der ikke er bundet til drift, planlagt opsparing eller et bestemt formål, og som står klar til det uforudsete. Spørgsmålet "hvor meget?" besvares bedst med en metode, ikke med et tal: find de betalinger, der ikke kan udsættes, de risici, der er sandsynlige, og det, I kan tåle at vente med. For nogle foreningstyper, for eksempel ejerforeninger og andelsboligforeninger, kan der gælde særlige krav til vedligeholdelsesplaner eller henlæggelser; undersøg det for jeres type.

Artiklen gennemgår de tre typer penge, de mest sandsynlige belastninger, en metode i fire trin med et regneeksempel, beslutningen om reservens formål, og hvordan I forklarer bufferen til medlemmerne.

Skeln mellem tre typer penge

Begynd med at adskille almindelig drift, planlagt opsparing og en reserve til uforudsete hændelser.

TypeHvad er det?Er det buffer?
DriftspengeDet, der skal betale årets kendte udgifter, indtil næste kontingentNej
Planlagt opsparingPenge til en kendt, besluttet udgift, for eksempel en tagreparation eller nyt udstyrNej
Øremærkede midlerTilskud eller gaver givet til et bestemt formålNej
ReserveDet, der er tilbage, og som kan dække det uforudseteJa

Penge til en kendt tagreparation er ikke en fri buffer. Det samme gælder midler, som er givet til et bestemt projekt eller er omfattet af konkrete betingelser. Lav derfor en oversigt over, hvad saldoen faktisk skal bruges til, før I vurderer, om bufferen er stor nok. Mange foreninger opdager her, at den "store" saldo i virkeligheden er bundet.

Find de mest sandsynlige belastninger

Spørg eksempelvis:

  • Hvilke regninger kan ikke udsættes? Husleje, forsikring, faste aftaler med opsigelsesvarsel.
  • Hvad sker der, hvis kontingentbetalinger kommer sent, eller hvis færre betaler end ventet?
  • Kan et tilskud blive mindre eller udeblive, og hvornår får I det at vide?
  • Hvilket udstyr eller anlæg kan pludselig skulle udskiftes eller repareres?
  • Er der selvrisici på forsikringer eller faste aftaler, som kræver likviditet med kort varsel?
  • Hvad koster det, hvis et arrangement må aflyses, efter at I har betalt depositum?

Undgå at lægge alle tænkelige katastrofer sammen. Det skal være en begrundet vurdering, ikke en konkurrence om at forestille sig flest problemer. Vælg de to eller tre situationer, der er mest sandsynlige for netop jer, og regn på dem.

Beregn foreningens økonomiske buffer i fire trin

  1. Uundgåelige betalinger indtil næste sikre indtægt. Læg sammen, hvad I skal betale fra nu og frem til næste kontingentopkrævning eller tilskudsudbetaling, og som ikke kan flyttes.
  2. Sandsynlige engangsudgifter. Tilføj den største enkeltrisiko, I realistisk kan blive ramt af i perioden, for eksempel en reparation.
  3. Sikre indtægter i perioden. Træk indtægter fra, som I med sikkerhed modtager inden betalingerne. Tilgodehavender, der ikke er betalt, tæller ikke.
  4. Sammenlign med det frie råderum. Saldoen minus driftspenge, opsparing og øremærkede midler. Er råderummet mindre end summen af trin 1 og 2, er bufferen for lille.

Regneeksempel med opdigtede tal: en forening har 20.000 kr. i uundgåelige betalinger, før næste kontingent kommer ind. Den vurderer, at en reparation af udstyr til 8.000 kr. er den mest sandsynlige ekstraudgift. Ingen sikre indtægter i perioden. Bufferen bør derfor kunne dække 28.000 kr. Foreningen har 41.000 kr. på kontoen, men 6.000 kr. er øremærket et stævne, og 10.000 kr. er opsparing til nyt udstyr næste år. Det frie råderum er 25.000 kr., altså 3.000 kr. mindre end behovet.

Beløbet kan være for højt eller lavt for en anden forening, og visse risici kan kræve forsikring eller andre løsninger frem for en større buffer. Gentag beregningen, når forudsætningerne ændrer sig.

Hvad gør I, hvis bufferen er for lille?

I eksemplet mangler der 3.000 kr. Det kræver ikke panik, men en beslutning. Mulighederne er typisk:

Vælg den løsning, der passer til årsagen. En buffer, der er for lille, fordi kontingentet kommer sent, løses bedre med en ændret opkrævning end med et højere kontingent.

Beslut formålet med reserven

Beskriv, hvilke situationer pengene skal kunne dække, og hvem der kan beslutte at bruge dem. Aftal også, hvornår vurderingen gennemgås igen, for eksempel hvert år i forbindelse med budgettet. Hvad bestyrelsen må disponere over uden generalforsamlingen, afhænger af jeres vedtægter.

Eksempel på en kort beslutning til referatet: "Bestyrelsen fastsætter en reserve på 28.000 kr. til uforudsete reparationer og forsinkede kontingentindbetalinger. Beløb over 5.000 kr. fra reserven kræver bestyrelsens beslutning. Reservens størrelse vurderes igen ved næste budgetlægning."

Hvis reserven vokser år efter år, bør medlemmerne kunne forstå hvorfor. Hvis den bruges, skal der være en plan for den fremtidige økonomi. En buffer er mest nyttig, når den indgår i et gennemsigtigt budget og en opdateret betalingsplan.

Forklar bufferen til medlemmerne

Medlemmer ser ofte en høj saldo som tegn på, at kontingentet er for højt. Vis derfor, hvad pengene er bundet til: driftspenge, opsparing, øremærkede midler og reserve. Forklar reservens formål med konkrete situationer, ikke med "for en sikkerheds skyld".

Omvendt kan en meget stor reserve uden formål være et reelt problem. Penge, der bare står, skaber ikke aktivitet. Hvis reserven klart overstiger behovet, bør bestyrelsen foreslå, hvad overskuddet skal bruges til, eller om kontingentet skal justeres.

Det går ofte galt her

  • Hele saldoen regnes som buffer. Opsparing og øremærkede midler tæller ikke. Find det frie råderum først.
  • Bufferen fastsættes som "tre måneders udgifter", fordi nogen har hørt det. Tallet passer måske ikke til jeres betalinger. Brug jeres egne forpligtelser.
  • Tilgodehavender regnes med som sikre. Kontingentrestancer er ikke likviditet, før de er betalt.
  • Reserven har intet formål og ingen ejer. Så bruges den enten aldrig eller til hvad som helst. Beslut formål og beslutningskompetence.
  • Vurderingen laves én gang og glemmes. Risici og forpligtelser ændrer sig. Gentag beregningen ved hver budgetlægning.

Ofte stillede spørgsmål

Er der et lovkrav om, hvor stor en reserve en forening skal have?

For almindelige frivillige foreninger kender vi ikke til et generelt krav, men for visse foreningstyper, for eksempel ejerforeninger og andelsboligforeninger, kan der gælde særlige regler om vedligeholdelsesplaner og henlæggelser. Undersøg, hvad der gælder for jeres type, og læs jeres vedtægter.

Skal bufferen stå på en separat konto?

Det er ikke nødvendigt, men det kan gøre det lettere at holde reserven adskilt fra driftspengene og forklare den til medlemmerne. Det afgørende er, at bestyrelsen ved, hvad saldoen består af, uanset antallet af konti.

Hvordan bygger vi en buffer op, hvis vi ingen har?

Budgettér med et lille, planlagt overskud over nogle år, og fortæl medlemmerne, hvad det skal bruges til. Udskyd ikke-nødvendige udgifter, indtil den mest sandsynlige risiko er dækket. Prioriter først de betalinger, der ikke kan udsættes, og derefter den største enkeltrisiko.

Må bestyrelsen bruge af reserven uden at spørge generalforsamlingen?

Det afhænger af jeres vedtægter og af, hvad generalforsamlingen eventuelt har besluttet om reserven. Aftal på forhånd, hvilke beløb bestyrelsen selv kan frigive, og skriv det i referatet, så ingen er i tvivl, når behovet opstår.

Kort fortalt

  • Der findes ikke ét rigtigt beløb. Beregn bufferen ud fra jeres egne uundgåelige betalinger og sandsynlige risici.
  • Find det frie råderum først: saldo minus driftspenge, opsparing og øremærkede midler.
  • Læg uundgåelige betalinger og den største sandsynlige engangsudgift sammen, og træk sikre indtægter fra.
  • Beslut reservens formål, hvem der kan bruge den, og hvornår den vurderes igen.
  • Forklar medlemmerne, hvad saldoen er bundet til, og hvad reserven skal dække.
  • Gentag beregningen ved hver budgetlægning.

Læs videre

Mindre administration i jeres forening

Eduvo samler medlemmer, kontingent, bestyrelse og regnskab ét sted. Opret jeres forening gratis – ingen kreditkort, intet opstartsgebyr.