Dagsorden til generalforsamlingen – gennemgang punkt for punkt
En dagsorden til generalforsamlingen i en forening skal indeholde de punkter, jeres vedtægter kræver, i den rækkefølge vedtægterne angiver, og den skal være så præcis, at medlemmerne kan se, hvad de bliver bedt om at tage stilling til. En standardskabelon er derfor kun et arbejdsredskab. Det er vedtægterne, der bestemmer, og de fleste vedtægter har en liste over de punkter, den ordinære generalforsamling mindst skal behandle.
Dansk foreningsret er i vidt omfang ulovbestemt. Der findes ikke en lov, der fastsætter dagsordenen for almindelige foreninger, så rammerne kommer fra jeres vedtægter og fra almindelig foreningspraksis, som DGI og Center for Frivilligt Socialt Arbejde (CFSA) beskriver. Ejerforeninger og andelsboligforeninger har særlige regler og er ikke omfattet her.
Artiklen gennemgår de typiske punkter ét for ét, forklarer, hvad hvert punkt skal bruges til, og giver et kommenteret eksempel, I kan tilpasse. Indkaldelsen til generalforsamlingen, dirigentens forberedelse og referatet af mødet er behandlet i selvstændige artikler.
Hvorfor dagsordenen er mere end en liste
Dagsordenen har to funktioner. Den er en køreplan for mødet, og den er medlemmernes varsel om, hvad der kan besluttes. Et medlem, der læser dagsordenen og vælger at blive hjemme, skal kunne stole på, at der ikke bliver vedtaget noget, som ikke stod der. Derfor kan generalforsamlingen som udgangspunkt kun træffe bindende beslutninger om de punkter og forslag, der er varslet korrekt.
Det betyder i praksis:
- Et punkt, der kun hedder "Forslag", er ikke tilstrækkeligt, hvis der er konkrete forslag. Skriv, hvad de handler om.
- "Diverse" eller "Eventuelt" kan ikke bruges som opsamlingspunkt for nye beslutninger.
- Mangler et punkt, vedtægterne kræver, kan det blive et problem for mødets gyldighed. Få rådgivning i stedet for at flytte sagen hen under eventuelt.
Skriv derfor alle vedtægternes krævede punkter ind, før I tilføjer jeres egne.
Dagsorden til generalforsamlingen punkt for punkt
Tabellen viser en typisk opbygning. Jeres vedtægter kan have flere eller færre punkter, en anden rækkefølge eller en anden fordeling af, hvem der beslutter hvad.
| Punkt | Formål | Det skal være forberedt |
|---|---|---|
| Valg af dirigent (og referent) | Mødet får en leder, der styrer procedure og afstemninger | En kandidat, der har sagt ja, og som kender materialet |
| Bestyrelsens beretning | Medlemmerne hører, hvad foreningen har arbejdet med i det forløbne år | En skriftlig eller mundtlig beretning, gerne kort og konkret |
| Regnskab | Medlemmerne ser, hvordan økonomien er forløbet, og tager stilling efter vedtægterne | Det reviderede regnskab og kassererens korte gennemgang |
| Budget og kontingent | Den kommende periodes økonomi og kontingent, hvis vedtægterne lægger beslutningen her | Budgetforslag og eventuelt kontingentforslag med begrundelse |
| Indkomne forslag | Konkrete forslag fra bestyrelse og medlemmer behandles og afgøres | Forslagsteksterne, bestyrelsens indstilling og bilag |
| Valg | Poster besættes for den periode, vedtægterne angiver | Overblik over, hvem der er på valg, og hvem der genopstiller |
| Eventuelt | Spørgsmål, meddelelser og idéer uden bindende beslutninger | Ingenting, men dirigenten skal kende punktets grænser |
Valg af dirigent og referent
Dirigenten vælges af generalforsamlingen og leder mødet derfra. Punktet er kort, men vigtigt: Dirigenten konstaterer typisk straks efter valget, om generalforsamlingen er lovligt indkaldt efter vedtægterne. Nogle foreninger vælger også referent og stemmetællere her. Det er en god idé at have spurgt en mulig dirigent på forhånd, så personen har læst materialet.
Bestyrelsens beretning
Beretningen handler om det forløbne år: aktiviteter, medlemsudvikling, frivillige, udfordringer og det, bestyrelsen har lært. Om beretningen skal godkendes af generalforsamlingen eller blot tages til efterretning, står i vedtægterne. Hold den konkret, og giv plads til spørgsmål. Beretningen er ikke stedet for nye forslag.
Regnskab
Kassereren eller revisoren fremlægger det reviderede regnskab for det afsluttede regnskabsår. I mange foreninger skal generalforsamlingen godkende regnskabet. Forklar de største afvigelser fra budgettet, og hav bilag klar til spørgsmål. Regnskabet handler om fortiden; budgettet handler om fremtiden, og de to bør ikke blandes sammen i præsentationen.
Budget og kontingent
Om generalforsamlingen fastsætter kontingentet, eller om det ligger hos bestyrelsen, afhænger af vedtægterne. Hvis punktet hører til her, skal forslaget være konkret: det foreslåede beløb pr. medlemstype og begrundelsen; se, hvordan I fastsætter kontingentet efter økonomien. Et budget, der fremlægges til orientering, og et budget, der skal vedtages, er to forskellige ting, og dagsordenen bør vise hvilken.
Indkomne forslag
Her behandles forslag fra bestyrelsen og fra medlemmer, der er modtaget inden vedtægternes frist. Hvert forslag bør have sit eget underpunkt med overskrift, så medlemmerne kan se, hvad der er på spil. Ved vedtægtsændringer skal den nuværende og den foreslåede ordlyd kunne sammenlignes, og I bør oplyse, hvilket flertal vedtægterne kræver.
Valg
Dagsordenen bør vise, hvilke poster der er på valg (formand, kasserer, bestyrelsesmedlemmer, suppleanter, revisor), hvor lang valgperioden er, og hvem der genopstiller, hvis I ved det. Skriv ikke "genvalg af bestyrelsen" som om valget er afgjort. Alle stemmeberettigede kan som udgangspunkt stille op, medmindre vedtægterne bestemmer noget andet.
Eventuelt
Punktet er til spørgsmål, meddelelser og drøftelser. Der træffes ikke bindende beslutninger under eventuelt, fordi ingen er varslet om dem. Idéer kan noteres og henvises til bestyrelsen.
Et tilpasningsklart eksempel
Nedenfor er en kommenteret dagsorden, som den kan se ud i indkaldelsen. Kommentarerne i kursiv er hjælp til medlemmerne og kan medtages eller fjernes efter behov. Punkterne skal erstattes af dem, jeres vedtægter kræver.
Dagsorden for ordinær generalforsamling i [forening], jf. vedtægternes § [nummer]
- Valg af dirigent og referent. Dirigenten leder mødet, og referenten skriver beslutningerne ned.
- Bestyrelsens beretning for [år]. Hvad har foreningen lavet i det forløbne år? Spørgsmål er velkomne.
- Fremlæggelse af det reviderede regnskab for [år] til godkendelse. Regnskabet er udsendt med indkaldelsen.
- Fremlæggelse af budget for [år] og fastsættelse af kontingent. Bestyrelsen foreslår [uændret kontingent / nyt kontingent, se bilag].
- Indkomne forslag. 5a. Forslag fra bestyrelsen om [emne] (bilag 1). 5b. Forslag fra [medlem] om [emne] (bilag 2).
- Valg af [antal] bestyrelsesmedlemmer for [periode]. På valg er [navne]. [Navn] genopstiller, [navn] genopstiller ikke.
- Valg af [antal] suppleanter for [periode].
- Valg af revisor [og revisorsuppleant].
- Eventuelt. Spørgsmål og idéer. Der træffes ikke beslutninger under dette punkt.
Sådan tilpasser I eksemplet: Slet punkt 4, hvis kontingentet fastsættes af bestyrelsen hos jer. Slå punkt 6 til 8 sammen eller del dem op, som vedtægterne angiver posterne. Skriv kun navne på genopstillere, I har fået bekræftet. Behold underpunkterne under indkomne forslag, så hvert forslag kan behandles og afstemmes for sig.
Det går ofte galt her
- Dagsordenen er kopieret fra sidste år. Punkter, vedtægterne kræver, mangler, eller gamle forslag står stadig. Tag udgangspunkt i vedtægterne hvert år.
- Forslag er skjult under "Indkomne forslag" uden beskrivelse. Medlemmerne kan ikke se, hvad de skal tage stilling til. Skriv overskrift og henvis til bilag for hvert forslag.
- Budget og regnskab præsenteres som ét punkt. Det bliver uklart, hvad der godkendes. Hold fortid og fremtid adskilt, og vis, hvordan budgettet er bygget op.
- Valgpunktet oplyser ikke, hvem der er på valg. Medlemmer, der overvejer at stille op, opdager det først på mødet. Angiv poster, periode og kendte kandidater.
- Bestyrelsens ønske fremstilles som afgjort. "Genvalg af formand" lyder som en beslutning, der allerede er truffet. Skriv "valg af formand" og oplys, hvem der stiller op.
Ofte stillede spørgsmål
Skal vi følge rækkefølgen i vedtægterne?
Som udgangspunkt ja, fordi medlemmerne er varslet om den rækkefølge. Hvis der er en praktisk grund til at bytte om, fx at et forslag bør behandles før budgettet, kan dirigenten foreslå det, og generalforsamlingen kan tage stilling til det. Nogle vedtægter har regler om dagsordenens rækkefølge, så tjek dem først.
Må bestyrelsen tilføje egne punkter ud over vedtægternes?
Ja, bestyrelsen kan sætte egne forslag på dagsordenen, fx under indkomne forslag, så længe de er varslet korrekt i indkaldelsen. Det bør fremgå, at forslaget kommer fra bestyrelsen, og hvad bestyrelsen indstiller.
Hvad gør vi, hvis vedtægterne slet ikke beskriver dagsordenen?
Så er I ikke bundet af en bestemt liste, men I bør følge den praksis, der er almindelig i foreningslivet: dirigentvalg, beretning, regnskab, forslag, valg og eventuelt. Overvej samtidig en vedtægtsændring, så kravene bliver tydelige fremover.
Hvad er forskellen på at godkende og at tage til efterretning?
At godkende betyder, at generalforsamlingen aktivt tager stilling, typisk ved afstemning. At tage til efterretning betyder, at generalforsamlingen har hørt og noteret det, uden at stemme om det. Hvilket af de to der gælder for beretning og regnskab hos jer, står i vedtægterne. Dirigenten bør gøre forskellen klar, før punktet afsluttes.
Kort fortalt
- Vedtægterne bestemmer dagsordenens punkter og rækkefølge; skabeloner er kun hjælp.
- Hvert punkt har et formål, og medlemmerne skal kunne se, hvad der besluttes under det.
- Beskriv hvert forslag med overskrift og bilag, og vis gammel og ny tekst ved vedtægtsændringer.
- Oplys ved valg, hvilke poster der er på valg, perioden og kendte kandidater.
- Hold regnskab (fortid) og budget (fremtid) adskilt.
- Under eventuelt træffes ingen bindende beslutninger.