Frivillige og kommunikation

Hvordan får vi flere frivillige til at hjælpe i foreningen?

Udgivet 9 min. læsning Af Eduvo
Illustration til artiklen: Hvordan får vi flere frivillige til at hjælpe i foreningen?

I får flere frivillige i foreningen ved at beskrive en afgrænset opgave, spørge konkrete personer direkte og følge hurtigt op, når nogen siger ja. En generel efterlysning af flere hænder giver sjældent noget, fordi ingen kan se, hvad et ja indebærer. Gør det tydeligt, hvad I har brug for hjælp til, hvor meget tid det kræver, og hvem der støtter undervejs.

Fremgangsmåden gælder bredt, uanset om I er en idrætsforening, en grundejerforening, en beboerforening eller en anden medlemsforening, og den er den samme, når en klub vil have flere forældre til at hjælpe omkring holdet. Forudsætningen er, at bestyrelsen selv kan sætte ord på behovet. Kan I ikke beskrive opgaven, kan I heller ikke forvente, at andre melder sig til den.

Artiklen gennemgår fremgangsmåden trin for trin og slutter med typiske fejl, ofte stillede spørgsmål og en kort tjekliste.

Begynd med behovet, ikke med manglen på hænder

En almindelig efterlysning lægger arbejdet med at finde ud af, hvad hjælpen består i, over på modtageren. De fleste siger nej til noget, de ikke kan overskue.

Lav i stedet en kort liste over det, der faktisk skal gøres i den kommende periode. Skriv for hver opgave, hvornår den skal være færdig, hvor lang tid den tager, og om den kræver særlig viden. Sortér derefter opgaverne efter, hvilken form for ja de kræver:

Type af opgaveEksempelHvad personen siger ja til
EngangsopgaveStille borde op før en fællesspisningEt bestemt tidsrum én gang
Lille tilbagevendende opgaveSende velkomstbesked til nye medlemmer hver ugeEn fast, lille rytme med klar afgrænsning
Projekt med slutdatoPlanlægge sommerfesten sammen med to andreEn periode med et tydeligt mål og en afslutning
Fast rolleHoldansvarlig, webansvarlig, materialeansvarligEt løbende ansvar, der skal beskrives særligt grundigt

Oversigten viser ofte, at en stor del af behovet består af små, afgrænsede opgaver, som er langt lettere at finde folk til end en ny, udefineret rolle. Undgå at rekruttere en arrangementsansvarlig, hvis behovet faktisk er fire personer til opsætning en lørdag.

Beskriv opgaven før personen

Når I ved, hvad der skal laves, skal opgaven beskrives, så en udenforstående forstår den på få linjer. En brugbar beskrivelse indeholder fem ting: resultatet, tidspunkt og varighed, stedet, den støtte man får, og hvad der ikke er med i opgaven.

Eksempel på en kort opgavebeskrivelse:

Vi søger to personer, der kan gøre borde og stole klar i fælleshuset lørdag fra klokken 9 til 10. Materialerne ligger klar, og Mette viser opgaven, når I kommer. Opgaven omfatter ikke oprydning efter arrangementet, den har vi andre til.

Den sidste sætning er vigtig. Mange tøver med at sige ja, fordi de frygter, at en lille opgave vokser. Angiv altid tidsforbruget ud fra den faktiske opgave. Et underdrevet tidsforbrug giver måske et ja nu, men koster tilliden bagefter.

Kræver opgaven erfaring, udstyr eller særlige forhold, for eksempel en børneattest ved arbejde med børn, skal det fremgå. Reglerne for børneattester er fastsat af myndighederne; tjek den aktuelle vejledning hos politiet og DGI.

Flere frivillige kommer af at spørge konkrete personer

Et godt skrevet frivilligopslag gør behovet synligt, men den personlige invitation er det, der oftest giver et ja. Når I spørger en bestemt person, kan I forklare, hvorfor I tænkte på netop vedkommende, og afklare tvivl, før den bliver til et nej.

En personlig henvendelse kan bygges op i fire led:

  1. Sig, hvorfor I tænkte på personen. Det kan være en evne, en interesse eller noget, personen selv har nævnt.
  2. Beskriv opgaven kort og præcist, inklusive tid og støtte.
  3. Sig, hvad der ikke følger med. Et ja til én vagt er ikke et ja til alle kommende arrangementer.
  4. Gør det let at sige nej. Spørg ikke på en måde, hvor den anden skal forklare sin privatøkonomi, sit helbred eller hele sin kalender for at afslå.

Eksempel på en formulering, I kan tilpasse:

Hej Jonas. Du nævnte i foråret, at du godt kunne lide at stå i boden til stævnet. Vi mangler en person til boden lørdag formiddag fra 9 til 12. Anders er der også, og alt er sat op, når du kommer. Det er kun den ene vagt. Sig bare til, hvis det ikke passer, det er helt i orden.

Spørg gerne flere, end I har brug for. Nogle siger nej, og det er en del af metoden.

Tilbyd forskellige former for hjælp

Ikke alle kan eller vil tage en fast rolle. Nogle kan bidrage med en enkelt time, nogle kan løse en opgave hjemmefra, og nogle vil helst hjælpe sammen med en ven. Lav derfor en kort menu med få muligheder. Det er mere overskueligt end en lang liste med alt det, bestyrelsen ikke når. Eksempel på en menu:

  • En time i weekenden: hjælp med opsætning eller oprydning ved et arrangement.
  • En opgave hjemmefra: gennemlæse medlemsbrevet eller opdatere en oversigt.
  • En lille fast opgave: byde nye medlemmer velkommen en gang om ugen.
  • Et projekt med slutdato: være med i gruppen, der planlægger næste sæsonstart.

Vis menuen i jeres opslag, ved sæsonstart og i velkomstmaterialet til nye medlemmer, og gør det tydeligt, at man kan vælge én ting uden at blive sat på alt det andet.

Følg hurtigt op på et ja

Et ja er skrøbeligt, indtil det er bekræftet. Send inden for et par dage en kort besked med tid, sted, kontaktperson og det, der skal medbringes. Fortæl, hvem der tager imod, og hvordan personen genkender vedkommende, og forbered modtagelsen af den nye frivillige på dagen.

Eksempel på en bekræftelse:

Tak fordi du vil hjælpe lørdag. Vi mødes ved fælleshuset klokken 9, og Mette tager imod ved hovedindgangen. Du behøver ikke medbringe noget. Opstår der noget, kan du skrive til Mette på [telefonnummer].

Undlad at gøre opgaven større, så snart hjælpen er accepteret. Det er fristende at tilføje "og så kunne du måske også lige", men det er netop det, der får folk til at fortryde. Viser der sig et ekstra behov, så spørg særskilt om det.

Lær af både ja og nej

Spørg de nye frivillige bagefter, hvad der gjorde opgaven nem at gå til, og hvad der var uklart. Svarene fortæller, hvad I skal rette i næste beskrivelse.

Hvis ingen melder sig, så undersøg, før I konkluderer, at medlemmerne ikke vil bidrage. Var opgaven for stor eller for upræcis? Lå tidspunktet dårligt? Var det klart, hvem man skulle henvende sig til? Ofte forklarer ét af svarene tavsheden.

Det kan også være nødvendigt at gennemføre færre aktiviteter. En realistisk plan er bedre end en stor plan, der kun fungerer, fordi få personer redder den hver gang.

Det går ofte galt her

  • Efterlysningen er for bred. "Vi mangler frivillige" fortæller ingenting. Skriv den konkrete opgave, tiden og kontaktpersonen.
  • Der spørges kun på generalforsamlingen. En sal, hvor alle kigger ned, giver sjældent frivillige. Spørg personligt og i god tid før opgaven.
  • Tidsforbruget er underdrevet. Et ja på forkert grundlag bliver til et nej næste gang og til et rygte om, at opgaver i foreningen altid vokser.
  • Et ja bliver til et abonnement. Den, der hjalp én gang, står automatisk på listen for altid. Spørg hver gang, og accepter et nej.

Ofte stillede spørgsmål

Skal vi have en frivilligansvarlig i bestyrelsen?

Det kan være en fordel, at én person har overblik over, hvilke opgaver der mangler folk, og hvem der er spurgt. Men alle i bestyrelsen kan invitere, og de bedste invitationer kommer ofte fra den, der kender personen i forvejen. Aftal, hvordan I deler viden om, hvem der er spurgt.

Hvad gør vi, når det altid er de samme, der siger ja?

Det er tit et tegn på, at I spørger de samme, fordi det er nemt. Lav bevidst en liste over medlemmer, I ikke har spurgt endnu, og begynd med små, afgrænsede opgaver. Beskyt samtidig de faste frivillige mod at få endnu en opgave; se, hvordan I undgår, at frivillige brænder ud.

Må vi spørge nye medlemmer, lige når de er meldt ind?

Ja, men spørg om noget lille, og gør det tydeligt, at et nej er i orden. En lille opgave sammen med en erfaren frivillig er en god måde at lære foreningen at kende på. Vent med faste roller, til personen selv viser interesse.

Kan vi betale os fra det i stedet?

Nogle foreninger køber hjælp til bestemte opgaver, for eksempel rengøring eller regnskab, så de frivillige kan bruge kræfterne på det, de brænder for. Om det er muligt, afhænger af jeres økonomi og vedtægter. Løn og godtgørelse til frivillige er omfattet af skatteregler; den aktuelle vejledning findes hos Skattestyrelsen og DGI.

Kort fortalt

  • Kortlæg behovet, før I spørger. Skriv opgaver op med tid, sted og omfang.
  • Beskriv hver opgave, så den kan forstås på få linjer, og sig, hvad der ikke er med.
  • Spørg konkrete personer direkte, og fortæl, hvorfor I tænkte på dem.
  • Tilbyd en menu med få, forskellige måder at hjælpe på.
  • Bekræft et ja hurtigt med praktiske oplysninger, og lad opgaven blive, som den blev aftalt.
  • Lær af både ja og nej, og skær i aktiviteterne, hvis de ikke kan bemandes.

Inspiration

Mindre administration i jeres forening

Eduvo samler medlemmer, kontingent, bestyrelse og regnskab ét sted. Opret jeres forening gratis – ingen kreditkort, intet opstartsgebyr.