Klager over naboer: Hvordan afklarer bestyrelsen, om sagen hører til hos foreningen?
En klage hører til hos foreningen, hvis den vedrører noget, foreningen har ansvar for eller har regler om: fællesarealer, veje og stier, foreningens ordensregler eller bestemmelser i vedtægter og deklaration, som foreningen skal håndhæve. En konflikt mellem to naboer om hækhøjde, støj, parkering på egen grund eller en hund, der gør, bliver ikke en foreningssag, fordi begge parter er medlemmer. Den hører til hos parterne selv eller hos den myndighed, der har kompetencen.
Det første, bestyrelsen skal gøre med en naboklage i en grundejerforening, er derfor ikke at tage stilling til klagen, men at afklare, om den overhovedet hører til hos bestyrelsen. Det kræver konkrete oplysninger fra klageren, et blik i vedtægterne og et neutralt første svar, der hverken tager parti eller lover noget, bestyrelsen ikke kan holde. Hvad bestyrelsen kan gøre i en sag, der faktisk hører til hos foreningen, afhænger af jeres vedtægter og ordensregler, og det er ofte mindre, end både klageren og bestyrelsen tror.
Artiklen gennemgår, hvordan I tager imod klagen, hvordan I finder ud af, hvor den hører til, hvad et neutralt svar kan indeholde, hvordan I behandler en sag, der er foreningens, og hvordan I håndterer persondata og egen habilitet undervejs.
Bed om konkrete oplysninger
Mange klager kommer som en længere fortælling om naboen, nogle gange som kritik på foreningens Facebook-side. Bestyrelsen har brug for noget andet: Hvad er der sket, hvornår, hvor, og hvilken foreningsregel eller hvilket fælles forhold mener klageren er berørt? Bed om det, høfligt og uden at vurdere sagen. Spørg også, om klageren selv har talt med naboen, og hvad klageren ønsker, at foreningen skal gøre.
Undgå at indsamle en omfattende privat historik, hvis den ikke er relevant for at vurdere, om sagen hører til hos foreningen. Oplysninger om naboens familieforhold, helbred eller tidligere konflikter er typisk uden betydning, og I skal ikke gemme dem.
Find ud af, om naboklagen hører til hos grundejerforeningen
Læs formål, vedtægter, ordensregler og eventuelle bestemmelser i deklaration eller lokalplan, som foreningen er sat til at håndhæve. Tabellen viser typiske klager, og hvor de som regel hører til. Den er en oversigt, ikke en facitliste; jeres grundlag kan give foreningen flere eller færre opgaver.
| Klagen handler om | Hører typisk til hos | Bestyrelsens rolle |
|---|---|---|
| Brug af fællesareal, legeplads, fælles p-plads | Foreningen, hvis arealet er foreningens, og der findes regler for brugen | Behandle sagen efter vedtægter og ordensregler |
| Parkering eller henstilling af trailer på privat fællesvej | Foreningen, hvis den har ansvar for vejen, ellers kommunen eller politiet | Afklare vejstatus, henvise eller behandle |
| Hegn, hæk og skel mellem to ejendomme | Parterne selv; ved uenighed det kommunale hegnsyn | Henvise, medmindre deklarationen giver foreningen en rolle |
| Byggeri, tilbygning, skur, der strider mod lokalplan | Kommunen som myndighed; foreningen kun, hvis deklarationen giver den påtaleret | Henvise til kommunen, eventuelt orientere om påtaleret |
| Støj, røg, lugt fra naboen | Parterne selv, kommunen eller politiet afhængigt af kilden | Henvise |
| Lejere i et udlejet hus | Udlejeren, som er foreningens medlem | Kontakte ejeren, ikke lejeren, om foreningens regler |
| Trusler, chikane, vold | Politiet | Henvise straks, ikke mægle |
Hører sagen hos udlejer, kommune, hegnsyn, politi eller en anden instans, skal medlemmet have en passende henvisning, og ved klager om parkering på vejen afhænger svaret af, hvem der vedligeholder den private fællesvej. Bestyrelsen bør ikke udstede påbud uden grundlag, og den bør heller ikke "lige tale med naboen" på foreningens vegne i en sag, der ikke er foreningens. Det gør bestyrelsen til part i en privat konflikt.
Et neutralt første svar
Svar hurtigt på, at klagen er modtaget, men tag ikke stilling til den. Et første svar kan se sådan ud:
Tak for din henvendelse om [forhold]. Vi undersøger, om sagen ligger inden for foreningens opgaver efter vedtægterne. Send gerne de konkrete oplysninger om [afgrænset spørgsmål, fx hvornår og hvor det er sket, og hvilken regel du mener er berørt], så vi kan vurdere den videre behandling. Vi har endnu ikke taget stilling til selve klagen, og vi vender tilbage senest [dato].
Når I har vurderet, at sagen ikke er foreningens, kan svaret lyde:
Tak for de oplysninger, du har sendt. Bestyrelsen har vurderet, at forholdet ikke er omfattet af foreningens vedtægter eller ordensregler, og at foreningen derfor ikke kan behandle det. Spørgsmål om [hegn mellem to ejendomme] afgøres mellem ejerne, og ved uenighed kan [det kommunale hegnsyn] inddrages. Vi anbefaler, at du først taler med din nabo om det. Bestyrelsen tager ikke stilling til selve uenigheden.
Lov kun en svartid, I kan holde, og skriv, hvad bestyrelsen har besluttet, ikke hvad den mener om naboen. Tilpas henvisningen til den konkrete sag.
Behandl en relevant klage ordentligt
Hvis foreningen skal behandle sagen, skal processen afklares, før I går i gang. Tjek vedtægterne og ordensreglerne for, hvad bestyrelsen kan gøre: ofte kan den henstille, påtale og i nogle tilfælde fastsætte konsekvenser, som grundlaget beskriver. Kan bestyrelsen ikke finde en bestemmelse, der giver den mulighed for at gribe ind, kan den som regel heller ikke gøre det, uanset hvor rimelig klagen er.
En fair behandling omfatter som minimum: at den, der klages over, får at vide, hvad klagen går ud på, og får mulighed for at svare; at bestyrelsen ser på stedet eller dokumentationen selv, frem for kun at bygge på den ene parts beskrivelse; at beslutningen træffes på et bestyrelsesmøde og skrives i referatet med begrundelse; og at begge parter får skriftligt svar. Lov ikke automatisk fuld anonymitet til klageren. Den, der klages over, skal som regel kunne forstå, hvad sagen handler om, og i mange sager er det åbenlyst, hvem der klager. Sig det ærligt fra starten.
Begræns samtidig intern deling til dem, der skal arbejde med sagen. Klagen skal ikke rundsendes til hele bestyrelsen med navne, hvis to medlemmer håndterer den, og den hører ikke hjemme i generalforsamlingsreferatet med navne. Datatilsynets vejledning til små foreninger beskriver, hvordan I holder styr på, hvilke oplysninger I har, og hvornår de skal slettes.
Hold rolle og relation adskilt
Et bestyrelsesmedlem kan selv være nabo til en af parterne, ven med klageren eller den, der klages over. Det skal håndteres efter vedtægternes regler om inhabilitet, hvis I har sådanne, og ellers efter sund fornuft: medlemmet deltager ikke i behandlingen og beslutningen, og det noteres i referatet. At ignorere det undergraver tilliden til afgørelsen.
Ved trusler, akut fare eller alvorlig chikane skal politiet eller anden relevant hjælp kontaktes. En foreningsdialog er ikke en egnet løsning på den slags, og bestyrelsen skal ikke forsøge at mægle.
Det går ofte galt her
- Bestyrelsen tager stilling i første svar. "Det lyder virkelig urimeligt af din nabo" gør bestyrelsen til part. Bekræft modtagelsen, og vurder bagefter.
- Private konflikter behandles som foreningssager. Bestyrelsen går ind i en hækstrid, fordi klageren er vedholdende. Henvis til den rigtige instans, og hold fast.
- Påbud uden hjemmel. Bestyrelsen skriver til naboen, at "foreningen kræver", uden at vedtægterne giver mulighed for det. Tjek grundlaget, før I skriver noget, der ligner et krav.
- Den anklagede høres ikke. Beslutningen træffes alene på klagerens oplysninger. Hør begge parter, og se selv på forholdet.
- Klagen deles for bredt. Mailen med navne videresendes til hele bestyrelsen og nævnes på generalforsamlingen. Begræns deling, og anonymisér i referater.
- Inhabilitet ignoreres. Naboen til klageren sidder med ved beslutningen. Lad vedkommende træde ud, og skriv det i referatet.
Ofte stillede spørgsmål
Kan vi indføre ordensregler, så bestyrelsen får mulighed for at gribe ind?
Mange foreninger har ordensregler for fællesarealer, affald og parkering. Om foreningen kan vedtage dem, hvad de kan omfatte, og hvilke konsekvenser de kan knytte til overtrædelser, afhænger af vedtægterne og grundlaget. Regler, der rækker ind på de enkelte ejendomme, er mere tvivlsomme end regler for fællesarealerne. Få et udkast vurderet, før det vedtages.
Skal vi svare, hvis klagen er anonym?
I kan ikke svare en anonym klager, men I kan stadig vurdere, om det forhold, der beskrives, er noget, foreningen skal reagere på, fx en skade på et fællesareal. En anonym klage over en navngiven nabo bør I være tilbageholdende med at handle på, fordi den anklagede ikke kan få sagen oplyst ordentligt.
Hvad gør vi, når en klager kræver at vide, hvad bestyrelsen gør ved sagen?
Fortæl, hvad bestyrelsen har besluttet i forhold til klageren: om sagen behandles, eller om den er henvist. Fortæl ikke detaljer om, hvad der er sagt til eller aftalt med den anden part, ud over det, klageren har brug for at vide for at forstå afgørelsen. Begge parter har krav på en rimelig fortrolighed.
Må bestyrelsen tilbyde at mægle mellem to naboer?
Det er ikke forbudt, men sjældent klogt i en sag, der ikke er foreningens. Bestyrelsen bliver let part, og den har ingen kompetence til at afgøre noget. Ønsker parterne hjælp til en samtale, kan I henvise til, at nogle kommuner og organisationer tilbyder konfliktmægling.
Kort fortalt
- Afklar først, om klagen vedrører foreningens arealer, regler eller grundlag; ellers er den ikke foreningens sag.
- Bed om konkrete oplysninger, og indsaml ikke mere end nødvendigt.
- Send et neutralt første svar, der bekræfter modtagelsen uden at tage stilling.
- Henvis til parterne selv, hegnsyn, kommune, udlejer eller politi, når sagen hører til der.
- Behandler foreningen sagen, så hør begge parter, hold jer til grundlagets muligheder, og begrund beslutningen i referatet.
- Begræns deling af klagen, lov ikke fuld anonymitet, og lad inhabile bestyrelsesmedlemmer træde ud.