Referat af bestyrelsesmøde – hvad skal med, og hvad kan udelades?
Et brugbart referat gør det muligt at se, hvad bestyrelsen besluttede, hvem der skal gøre hvad, og hvornår. Det behøver normalt ikke gengive alle indlæg i samtalen. Et kort beslutningsreferat, der følger dagsordenens punkter, er både det letteste at skrive og det mest nyttige at finde frem igen.
Om der gælder særlige krav til referatets indhold, godkendelse eller tilgængelighed, afhænger af jeres vedtægter, en eventuel forretningsorden og den type forening, I er. Nogle foreninger har bestemmelser om, at referatet skal underskrives, føres i en protokol eller gøres tilgængeligt for medlemmerne. Undersøg jeres egne rammer, før I ændrer praksis.
Referatet er mødets dokumentation. Dagsordenen er mødets forberedelse, og den behandler vi i en særskilt artikel med eksempel og skabelon til dagsorden for bestyrelsesmødet. Her gennemgår vi, hvad der skal med, en skabelon til referat af bestyrelsesmøde, et udfyldt eksempel, hvad I roligt kan udelade, og hvordan I håndterer fortrolighed, godkendelse og rettelser.
Beslutningsreferat eller forhandlingsreferat
Der findes to grundtyper. Et beslutningsreferat noterer, hvad der blev besluttet, og hvem der følger op. Et forhandlingsreferat gengiver også drøftelsen, altså hvilke synspunkter der blev fremført, og af hvem.
For de fleste frivillige bestyrelser er beslutningsreferatet det rigtige valg. Det er hurtigere at skrive, lettere at godkende og mindre følsomt at dele. Et forhandlingsreferat bliver let langt og inviterer til diskussion om, hvem der sagde hvad.
Lidt mere end beslutningen hører med, når beslutningen har betydelig økonomisk konsekvens, går imod en tidligere beslutning, eller når et medlem ønsker sin afvigende holdning noteret. Så skriv kort beslutningsgrundlaget og eventuelt afstemningsresultatet uden at gengive samtalen. Om et medlem har ret til at få en afvigende mening ført til referat, afhænger af, hvad bestyrelsen har aftalt i forretningsordenen, og af vedtægterne.
Skabelon til referat af bestyrelsesmøde
Et referat har to dele: et hoved med rammeoplysninger og et afsnit for hvert dagsordenspunkt. Skabelonen viser, hvad der hører til hvor.
| Del | Hvad der skal stå |
|---|---|
| Hoved | Foreningens navn, mødedato, sted eller mødeform, deltagere, afbud, referent og mødeleder |
| Dagsorden | Punkterne i samme rækkefølge og med samme numre som den udsendte dagsorden |
| Per punkt: beslutning | Hvad bestyrelsen besluttede, eller hvorfor punktet blev udsat |
| Per punkt: grundlag | Kort begrundelse eller henvisning til bilag, når det er nødvendigt for at forstå beslutningen |
| Per punkt: afstemning | Resultatet, når der blev stemt, og det har betydning for at forstå eller dokumentere beslutningen |
| Per punkt: opfølgning | Ansvarlig, frist og hvor bilag eller resultat kan findes |
| Afslutning | Dato for næste møde, status for godkendelse af referatet, underskrift hvis jeres regler kræver det |
Brug dagsordenens punkter som struktur, så læseren kan gå fra indkaldelse til referat uden at lede. Når et punkt kun var orientering, er en enkelt linje nok: "Orientering taget til efterretning."
Et udfyldt eksempel
Eksemplet er opdigtet og viser referatet fra det møde, vi brugte som eksempel i artiklen om dagsorden.
Referat af bestyrelsesmøde i Grundejerforeningen Egelunden (eksempel)
Tirsdag 10. marts kl. 19.00–21.05 hos formanden. Til stede: Jens (formand, mødeleder), Birgit (kasserer), Anna, Søren og Mia (referent). Afbud: ingen.
1. Godkendelse af dagsorden. Dagsordenen blev godkendt uden tilføjelser.
2. Opfølgning. To af tre opgaver fra januar er afsluttet. Opgaven om nye skilte ved indkørslen afventer svar fra kommunen. Søren rykker og giver status senest 1. april.
3. Økonomistatus. Birgit fremlagde status pr. 28. februar (bilag 2). Udgifterne følger budgettet. Bestyrelsen besluttede, at de to restancer sendes videre efter foreningens rykkerprocedure. Ansvarlig: Birgit, senest 20. marts.
4. Arbejdsdag. Bestyrelsen besluttede at holde arbejdsdag 11. april. Indkøb skal holdes inden for den godkendte ramme på 2.000 kr. Anna samler opgaver og sender invitation senest 15. marts. To tilbud på container undersøges før bestilling. Ansvarlig: Anna.
5. Informationsbrev. Udkastet (bilag 4) blev godkendt med to sproglige rettelser, som Mia indarbejder. Udsendes sammen med invitationen til arbejdsdagen.
6. Vejvedligehold. Punktet blev drøftet. Ingen beslutning. Søren samler et overblik over behov og mulige løsninger til mødet i maj.
7. Kommende opgaver. Bestyrelsen begynder forberedelsen af generalforsamlingen. Jens laver udkast til tidsplan til næste møde.
8. Eventuelt. Intet til referat. Næste møde: tirsdag 12. maj kl. 19.00.
Referatudkast sendt til bestyrelsen 12. marts. Godkendt uden bemærkninger 19. marts.
Sådan tilpasser I eksemplet: Behold hovedet og punktnumrene fra jeres egen dagsorden. Skriv ved hvert beslutningspunkt en sætning, der begynder med "Bestyrelsen besluttede", og slut med ansvarlig og frist. Ved drøftelsespunkter skriver I, at der ikke blev besluttet noget, og hvem der arbejder videre. Kræver jeres vedtægter underskrift eller protokol, tilføjer I det til sidst.
Hvad kan udelades
Referatet skal kunne bruges af en, der ikke var med, og af bestyrelsen selv om et år. Det kræver ikke, at samtalen bliver gengivet. I kan som hovedregel udelade:
- Hvem der sagde hvad undervejs i en drøftelse, medmindre et medlem beder om at få sin holdning noteret, og jeres regler giver mulighed for det.
- Personlige vurderinger. Skriv ikke, at nogen var besværlig eller endelig tog sig sammen. Brug saglige formuleringer om beslutninger og forhold, der er relevante for dokumentationen.
- Detaljer fra orienteringer, som allerede ligger i et bilag. Henvis til bilaget i stedet.
- Mellemregninger, der ikke endte med at påvirke beslutningen.
Behold alt, der er nødvendigt for at forstå, hvad der blev besluttet, og hvad der skal ske. Testen er, om en ny i bestyrelsen kunne handle på punktet ud fra referatet alene.
Fortrolighed og personoplysninger
Personsager kræver særlig omtanke: enkelte medlemmers restance, klager over navngivne personer, helbredsoplysninger og lignende. Vurdér, hvilke oplysninger der er nødvendige i referatet, hvem der skal have adgang, og om en udgave til medlemmerne skal indeholde mindre end bestyrelsens egen.
En praktisk løsning er at skrive beslutningen uden unødige detaljer, for eksempel "Bestyrelsen behandlede en henvendelse fra et medlem og besvarer den skriftligt", og gemme sagens detaljer et sted med begrænset adgang. Fjernelse af et navn er ikke altid nok i en lille forening, hvor alle kan regne ud, hvem der er tale om. Datatilsynets GDPR-univers for små foreninger beskriver, hvordan I vurderer, hvilke oplysninger I har brug for, og hvor længe de skal gemmes. Om referater skal deles med medlemmerne, behandler vi i en særskilt artikel.
Godkendelse, rettelser og den gældende version
Aftal, hvem der modtager udkastet, hvornår det sendes, og hvordan godkendelse foregår. En intern frist for bemærkninger er en praktisk aftale, som skal passe til jeres formelle rammer. En enkel model er at godkende skriftligt mellem møderne og bekræfte godkendelsen som første punkt på næste møde.
Ved uenighed skal I afklare, om referatet gengiver beslutningen forkert, eller om nogen efterfølgende ønsker en anden beslutning. Det sidste kræver en ny behandling på et møde, ikke en omskrivning af referatet. Fremgangsmåden beskriver vi i artiklen om, hvad I gør, når referatet ikke svarer til det besluttede.
Markér tydeligt, når referatet er godkendt, og gem det, hvor bestyrelsen kan finde det igen. Bevar en forståelig rettelseshistorik ved væsentlige ændringer, så flere forskellige udgaver ikke optræder som endelige.
Sådan klarer Eduvo referatet automatisk
I Eduvo behøver bestyrelsen ikke skrive referatet fra bunden. Når bestyrelsesmødet er afsluttet, dannes referatet automatisk ud fra dagsordenens punkter med de beslutninger og opgaver, I har noteret undervejs. Det følger altså den struktur, som artiklen her anbefaler: punkt, beslutning, ansvarlig og frist. Fortrolige punkter markerer I som fortrolige, så de ikke kommer med i den offentlige udgave.
Referatet godkendes digitalt i bestyrelsen og arkiveres, så det er let at finde igen. Ønsker foreningen at offentliggøre sine referater, lægges de automatisk på foreningens hjemmeside, uden at nogen skal uploade eller kopiere noget. Læs mere under Referater i funktionsoversigten.
Det går ofte galt her
- Referatet skrives flere uger efter mødet. Detaljerne forsvinder, og rettelserne bliver mange. Skriv udkastet inden for få dage.
- Beslutningen står der, men ikke hvem der gør hvad. Tilføj altid ansvarlig og frist, ellers følger ingen op.
- Alt står med samme detaljegrad. En orientering får lige så mange linjer som en stor beslutning. Skær orienteringer ned til én linje med henvisning til bilag.
- Personsager står i det fælles referat. Skriv beslutningen neutralt, og hold detaljerne i et dokument med begrænset adgang.
- Flere udgaver er i omløb. Udkast, rettet udgave og godkendt udgave ligger side om side uden markering. Navngiv filerne, så den godkendte udgave kan kendes.
Ofte stillede spørgsmål
Skal referatet underskrives?
Det afhænger af jeres vedtægter og forretningsorden. Nogle foreninger kræver underskrift af formand og referent eller af hele bestyrelsen, andre godkender skriftligt eller på det næste møde. Siger jeres regler ingenting, kan I selv fastlægge en praksis, men skriv den ned, så den gælder ens hver gang.
Hvem må skrive referatet?
Det bestemmer I som udgangspunkt selv, medmindre vedtægterne udpeger en sekretær. Nogle bestyrelser lader rollen gå på skift. Det vigtigste er, at referenten får bekræftet beslutningsformuleringerne, inden mødet slutter.
Hvad gør vi, hvis et medlem forlader mødet undervejs?
Notér det i referatet med angivelse af, hvilket punkt vedkommende forlod mødet under. Det kan få betydning for, om bestyrelsen var beslutningsdygtig ved de efterfølgende punkter, hvilket afhænger af jeres vedtægters krav til antal deltagere.
Hvor længe skal vi gemme referater?
Referater dokumenterer foreningens beslutninger og bør som udgangspunkt gemmes, så længe foreningen består. Personoplysninger i referater og bilag skal dog vurderes særskilt efter databeskyttelsesreglerne; se også, hvornår oplysninger om tidligere medlemmer skal slettes. Der findes ikke én frist, der gælder for alle foreninger; se Datatilsynets vejledning om sletning for små foreninger.
Kort fortalt
- Skriv et beslutningsreferat, der følger dagsordenens punkter.
- Hvert beslutningspunkt skal have beslutning, ansvarlig og frist.
- Udelad hvem der sagde hvad, personlige vurderinger og detaljer, der ligger i bilag.
- Skriv personsager neutralt, og hold detaljerne i et dokument med begrænset adgang.
- Aftal en fast proces for udkast, bemærkninger og godkendelse.
- Markér den godkendte udgave tydeligt, og gem den, hvor bestyrelsen kan finde den.
- Tjek vedtægter og forretningsorden for krav om underskrift, protokol og tilgængelighed.