Hvordan fortæller vi medlemmerne om en upopulær beslutning?
Forklar beslutningen, dens begrundelse og dens betydning for medlemmerne. Skriv først, hvad der ændres, hvornår og for hvem, dernæst hvorfor, og hvilke muligheder I overvejede. Anerkend, at der kan være ulemper, uden at fremstille alle indvendinger som misforståelser, og fortæl, hvor spørgsmål kan stilles.
God kommunikation om en upopulær beslutning i foreningen fjerner ikke utilfredsheden, men den giver medlemmerne mulighed for at forstå grundlaget og forholde sig konkret til det. Begynd med at sikre, at beslutningen faktisk er truffet af det rette organ og på det rigtige grundlag. Hvad bestyrelsen selv kan beslutte, og hvad der kræver en generalforsamling, afhænger af jeres vedtægter.
Artiklen gennemgår, hvordan I kontrollerer grundlaget, bygger beskeden op, vælger kanal og rækkefølge, giver spørgsmål en reel vej og følger op. Undervejs er der et fuldt beskedeksempel, I kan tilpasse.
Tjek først, at beslutningen er truffet rigtigt
Før I skriver til medlemmerne, skal tre ting være på plads. Er beslutningen truffet af det organ, der har kompetencen? En ændring af kontingentet, af vedtægterne eller af foreningens formål kræver typisk generalforsamlingens beslutning, mens driftsbeslutninger som åbningstider og holdsammensætning ofte ligger hos bestyrelsen. Tjek jeres vedtægter, før I meddeler noget, der senere kan vise sig ugyldigt.
Er beslutningen ført til referat med begrundelse? Det er referatet, I senere henviser til, og det skal kunne læses af et medlem, der spørger.
Er bestyrelsen enig om, hvad der er besluttet, og hvordan det forklares? En besked, hvor to bestyrelsesmedlemmer bagefter giver hver sin forklaring, gør skaden større. Aftal én formulering og én kontaktperson, før beskeden sendes.
Beskriv ændringen før baggrunden
Læseren skal hurtigt kunne finde, hvad der sker, hvornår og for hvem. En lang indledning om bestyrelsens arbejdsindsats, de svære overvejelser og den vanskelige situation gør budskabet uklart og læses ofte som et forsvar.
Skriv eksempelvis: Fra [dato] ændres åbningstiden til [tid]. Forklar derefter hvorfor. En brugbar opbygning har fire dele:
- Hvad der ændres: Konkret, med dato og hvem det gælder for.
- Hvorfor: De væsentligste hensyn, kort og sagligt.
- Hvad I har overvejet: De alternativer, der blev undersøgt, og hvorfor de ikke blev valgt.
- Hvad nu: Hvornår beslutningen eventuelt vurderes igen, og hvor man stiller spørgsmål.
Hold beskeden på det, medlemmerne har brug for, så beskeden faktisk bliver læst. Hvis der er detaljer, som kun få efterspørger, så henvis til referatet eller tilbyd at sende dem.
Vis de væsentligste hensyn
Fortæl, hvilke muligheder der blev undersøgt, og hvorfor valget faldt, som det gjorde. Brug konkrete forhold som økonomi, bemanding eller vedligehold, ligesom når I begrunder en kontingentstigning med budgettet bag. "Vi har ikke frivillige nok til at holde åbent alle aftener" er en begrundelse. "Af hensyn til foreningens drift" er det ikke.
Undlad at udlevere personer, hvis beslutningen vedrører en fortrolig sag, for eksempel en trænerkonflikt eller et medlems forhold. Forklar i stedet, hvilke oplysninger der kan deles, og at de øvrige ikke kan. De fleste medlemmer accepterer en tydelig grænse, men ikke en følelse af, at der skjules noget uden forklaring.
Anerkend ulemperne åbent. Hvis en lukket mandagsaften rammer de medlemmer, der kun kan den dag, så skriv det, og skriv hvad I eventuelt kan tilbyde dem. En besked, der kun beskriver fordele, bliver ikke troet.
Beskedeksempel: kommunikation om en upopulær beslutning
Fælleslokalet lukker mandag aften fra 1. februar
Fra 1. februar holder fælleslokalet lukket mandag aften. De øvrige åbningstider er uændrede.
Baggrunden er, at vi ikke har tilstrækkelig bemanding til alle nuværende åbningstider. De frivillige, der har stået for mandag, har haft vagten i flere år og har brug for aflastning.
Vi har undersøgt en kortere åbningstid mandag og en vagtordning blandt medlemmerne. Ingen af mulighederne kan gennemføres med de tilgængelige frivillige lige nu. Vi ved, at lukningen rammer dem, der bruger lokalet mandag, og det beklager vi.
Ændringen vurderes igen i april. Hvis du har lyst til at være med til at gøre det muligt at åbne mandag igen, så hører vi gerne fra dig.
Spørgsmål kan sendes til [kontakt], og vi svarer inden for [antal] hverdage. Beslutningen er truffet af bestyrelsen den [dato], og referatet kan findes [sted].
Datoer og situation er opdigtede. Tilpas beskeden ved at udskifte ændringen, begrundelsen og de undersøgte alternativer med jeres egne. Brug kun en plan om genvurdering, hvis den faktisk er aftalt. Invitationen til at hjælpe skal kun med, hvis I mener den og kan tage imod et ja.
Vælg kanal og rækkefølge
Hvem der får beskeden først, betyder meget for, hvordan den modtages. En rækkefølge, der ofte fungerer:
| Hvem | Hvornår | Hvordan |
|---|---|---|
| De direkte berørte | Først, og helst personligt | Samtale, telefon eller en personlig mail |
| Frivillige og trænere, der vil få spørgsmål | Før den brede udsendelse | Kort besked med forklaringen og kontaktperson |
| Alle medlemmer | Når de to første grupper er orienteret | Den kanal, I bruger til vigtige beskeder |
| Offentligt, fx Facebook-side | Til sidst, hvis det er relevant | Kort version med henvisning til kontakt |
Den, der mister sin faste mandagsaften, skal ikke læse det på Facebook sammen med alle andre. Og den træner, der får ti spørgsmål til træning om aftenen, skal kende svaret, før spørgsmålene kommer.
Giv spørgsmål en reel vej
Beskriv kontaktperson og svartid, og vær forberedt på at skulle svare roligt på en vred mail. Hvis der er mulighed for en formel viderebehandling, for eksempel at emnet kan rejses på generalforsamlingen, skal den forklares korrekt. Hvad der kan tages op, og hvordan, står i jeres vedtægter.
Vær tydelig om, hvad der stadig kan påvirkes. Kald ikke en orientering for en høring, hvis beslutningen allerede er endelig. Medlemmer, der bruger tid på at sende indvendinger og bagefter opdager, at intet kunne ændres, bliver mere utilfredse end dem, der fik en klar orientering fra start.
Hvis I forventer mange spørgsmål, kan I tilbyde et kort møde eller en fast tid, hvor to fra bestyrelsen er til stede. Det giver medlemmerne et sted at lægge utilfredsheden, som ikke er kommentarfeltet.
Følg op på konsekvenserne
Undersøg efter en passende periode, om de forventede virkninger opstod, og om nye problemer kræver handling. Hvis I lovede en genvurdering, så gennemfør den, og meld resultatet ud, også hvis beslutningen fastholdes.
En god forklaring fjerner ikke nødvendigvis utilfredsheden. Den giver medlemmerne mulighed for at forstå grundlaget og forholde sig konkret til det. Det er det, I kan opnå med kommunikationen; resten afhænger af, om beslutningen var rigtig.
Det går ofte galt her
- Baggrunden kommer før beskeden. Tre afsnit om bestyrelsens arbejde, før ændringen nævnes. Skriv ændringen først.
- Begrundelsen er abstrakt. "Af hensyn til foreningens fremtid" forklarer intet. Nævn de konkrete forhold.
- Alternativerne nævnes ikke. Medlemmerne foreslår det, I allerede har afvist, og tror, I ikke har tænkt på det. Skriv, hvad I undersøgte.
- De berørte læser det sammen med alle andre. Orientér de direkte berørte personligt først.
- Orienteringen kaldes en høring. Giv ikke indtryk af indflydelse, der ikke findes.
- Opfølgningen udebliver. Den lovede genvurdering sker aldrig, og næste besked bliver ikke troet.
Ofte stillede spørgsmål
Skal vi skrive, hvem der stemte for og imod i bestyrelsen?
Normalt ikke. Bestyrelsen udtaler sig samlet, også når beslutningen ikke var enstemmig. Om stemmefordeling føres til referat, og om referatet er tilgængeligt for medlemmerne, afhænger af jeres vedtægter og forretningsorden. Et bestyrelsesmedlem, der var imod, bør ikke tage afstand fra beslutningen i medlemmernes påsyn, men kan rejse sagen igen internt.
Hvad gør vi, hvis medlemmerne vil have beslutningen omgjort?
Forklar, hvilken vej der findes. Hvis bestyrelsen har truffet beslutningen, kan den tage den op igen, hvis der kommer nye oplysninger. Hvis emnet hører under generalforsamlingen, kan medlemmer stille forslag til generalforsamlingen efter de regler, vedtægterne beskriver. Lov ikke mere, end vedtægterne giver mulighed for.
Skal vi svare på alle kommentarer på Facebook?
Nej. Svar kort på konkrete spørgsmål, henvis til beskeden og kontaktpersonen, og lad én person stå for svarene, som beskrevet i metoden til kritik på Facebook-siden. Diskussioner om beslutningens rimelighed hører til på et møde eller i en mail, ikke i en tråd, hvor alle læser med.
Hvor lang tid før ændringen skal vi orientere?
Så tidligt, at medlemmerne kan indrette sig. En ændret åbningstid kræver mindre varsel end en ændring, der påvirker betaling eller tilmelding. Hvis ændringen vedrører kontingent eller medlemskab, kan der være krav til varsel i jeres vedtægter eller i reglerne om forbrugeraftaler; tjek den aktuelle vejledning, for eksempel hos DGI.
Kort fortalt
- Kontrollér, at beslutningen er truffet af det rette organ, og at den står i referatet med begrundelse.
- Skriv ændringen først: hvad, hvornår og for hvem. Baggrunden kommer bagefter.
- Nævn de konkrete hensyn og de alternativer, I undersøgte, og anerkend ulemperne.
- Orientér de direkte berørte personligt, før beskeden går bredt ud.
- Giv én kontaktperson og en svartid, og kald kun noget en høring, hvis det er det.
- Gennemfør den opfølgning, I lovede, og meld resultatet ud.