Generalforsamling

Hvordan stiller et medlem et forslag til generalforsamlingen?

Udgivet 9 min. læsning Af Eduvo
Illustration til artiklen: Hvordan stiller et medlem et forslag til generalforsamlingen?

Som medlem stiller du et forslag til generalforsamlingen ved at sende det skriftligt til bestyrelsen inden den frist, der står i vedtægterne eller indkaldelsen, og ved at skrive det, så generalforsamlingen kan stemme om det: først selve beslutningen, derefter begrundelsen, økonomien og forslaget til gennemførelse. Et forslag, der er klart i sin beslutningstekst, er lettere at behandle, lettere at referere og lettere at vedtage.

Hvordan fristen er, hvilken kanal der skal bruges, og om der gælder særlige krav til bestemte forslag, fx vedtægtsændringer, afhænger af jeres forenings vedtægter. Dansk foreningsret er i vidt omfang ulovbestemt, så der findes ingen fælles regel for alle foreninger. DGI og Center for Frivilligt Socialt Arbejde (CFSA) beskriver den almindelige praksis i deres vejledninger.

Artiklen gennemgår, hvad du skal tjekke, før du sender, hvordan et forslag bygges op, et konkret eksempel på et forslag til generalforsamlingen med begrundelse og økonomi, og hvordan du forbereder dig til mødet. Til sidst er der et afsnit til bestyrelsen om, hvordan forslag tages imod.

Find fristen, modtageren og formkravene

Læs indkaldelsen og vedtægternes afsnit om generalforsamlingen, og find svar på:

  • Hvornår skal forslaget senest være modtaget? Fristen regnes typisk fra mødedatoen, og den kan være kort.
  • Hvem skal have det, og hvordan: formanden, bestyrelsens fællesmail, brev?
  • Skal forslaget være skriftligt og underskrevet, og skal det indeholde en begrundelse?
  • Gælder der særlige krav til vedtægtsændringer, fx at nuværende og ny ordlyd skal fremgå?
  • Skal forslag fra medlemmer udsendes til alle inden mødet, så du ved, om teksten bliver læst på forhånd?

Send forslaget i god tid, gem den sendte version, og bed om en kvittering. Får du ingen, så følg op. Er du i tvivl om noget, så spørg bestyrelsen, før fristen udløber, i stedet for at gætte.

Skriv beslutningen først

Generalforsamlingen kan kun vedtage en tekst, så teksten skal findes. Brug denne rækkefølge:

  1. Overskrift, der siger, hvad forslaget handler om.
  2. Beslutningstekst: den præcise formulering, du ønsker, generalforsamlingen vedtager. Start gerne med "Generalforsamlingen beslutter, at ..." eller "Generalforsamlingen opfordrer bestyrelsen til at ...".
  3. Begrundelse: det problem, forslaget løser, eller den mulighed, det åbner, i få sætninger.
  4. Økonomi og arbejdsbyrde: hvad det koster, hvem der betaler, og hvem der skal udføre arbejdet.
  5. Gennemførelse: hvornår og hvordan, og hvem der er ansvarlig.
  6. Forslagsstiller: navn og kontaktoplysninger.

Vælg også bevidst, hvilken type forslag du stiller. Det afgør, hvor bindende teksten skal være, og hvilke krav der gælder.

TypeBeslutningsteksten lyder typiskVær opmærksom på
Opfordring eller undersøgelse"Generalforsamlingen opfordrer bestyrelsen til at undersøge ... og fremlægge ... inden ..."Binder ikke økonomien; bestyrelsen afgør inden for sit mandat
Bindende beslutning"Generalforsamlingen beslutter, at foreningen ... med et budget på højst ..."Kræver, at generalforsamlingen har kompetencen efter vedtægterne, og at økonomien er beskrevet
Vedtægtsændring"§ X affattes således: ..." med nuværende og ny ordlyd side om sideSærligt flertal og eventuelt andre krav efter vedtægterne
Kontingentændring"Kontingentet fastsættes til ... fra ..."Kun hvis generalforsamlingen fastsætter kontingentet hos jer

Et eksempel på et forslag til generalforsamlingen

Eksemplet viser en afgrænset undersøgelsesopgave. Navne og beløb er opdigtede.

Forslag 1: Undersøg mulighed for en årlig fælles arbejdsdag

Beslutningstekst: Generalforsamlingen opfordrer bestyrelsen til at udarbejde et konkret forslag til en årlig frivillig arbejdsdag med opgaveliste, budget og tilmelding, til behandling på bestyrelsesmødet senest [måned] og med orientering til medlemmerne derefter, hvis det ligger inden for bestyrelsens kompetence.

Begrundelse: Mindre vedligeholdelsesopgaver, fx maling af bænke og oprydning i redskabsrummet, bliver i dag enten ikke gjort eller lagt på de samme få frivillige. En fast arbejdsdag samler opgaverne, gør det let at sige ja til en overskuelig indsats og giver samtidig en social aktivitet på tværs af hold.

Økonomi og arbejdsbyrde: Forslaget indebærer i sig selv ingen udgift. Et senere forslag om selve arbejdsdagen forventes at omfatte materialer og forplejning, som forslagsstilleren skønner til et mindre beløb, der kan holdes inden for det eksisterende budget til vedligehold. Skønnet er ikke indhentet som tilbud. Bestyrelsen bruger forventeligt en time på at udarbejde forslaget.

Gennemførelse: Bestyrelsen udarbejder forslaget. Forslagsstilleren tilbyder at hjælpe med opgavelisten.

Der foreslås ikke: obligatorisk arbejdspligt, gebyr for manglende deltagelse eller ændring af vedtægterne.

Forslagsstiller: Mette Hansen, medlem siden 2019, [e-mail].

Sådan tilpasser du eksemplet: Vil du have en mere bindende beslutning, fx at arbejdsdagen skal holdes, og at foreningen afsætter et bestemt beløb, skal beslutningsteksten sige det, økonomien skal være konkret, og du skal sikre dig, at generalforsamlingen har kompetencen efter vedtægterne. Afsnittet "Der foreslås ikke" er nyttigt, når et emne let kan misforstås, fordi det fjerner bekymringer, før de bliver til modstand.

Vær ærlig om økonomi og det, du ikke ved

Et skøn må ikke fremstilles som et bindende tilbud. Skriv, hvor tallet kommer fra: et tilbud, en prisliste, en sammenligning med sidste år eller dit eget gæt. Kender du ikke prisen, så skriv det, og foreslå, at bestyrelsen indhenter tilbud, før pengene bruges.

Tænk også arbejdsbyrden med. Et forslag, der kræver mange frivilligtimer, bliver sjældent gennemført, hvis ingen har sagt ja til at lægge timerne. Skriv, hvad du selv vil bidrage med; det øger forslagets troværdighed.

Sådan forbereder du dig til mødet

På generalforsamlingen får du typisk ordet for at præsentere forslaget. Forbered to til tre minutter: problemet, løsningen, hvad det koster, og hvad du beder forsamlingen om. Læs ikke hele teksten op; den er udsendt.

Forbered svar på de spørgsmål, der sandsynligvis kommer: Hvad hvis ingen melder sig? Hvad hvis det bliver dyrere? Hvorfor ikke en anden løsning? Vær klar til at acceptere et ændringsforslag, hvis det gør forslaget bedre, og sig tydeligt, om du tiltræder ændringen, så dirigenten og referenten ved, hvad der stemmes om. Ender forsamlingen med at vælge noget andet, kan du stille forslaget igen i en justeret form næste år.

Til bestyrelsen: sådan tager I imod forslag

Bestyrelsen bør kvittere for hvert forslag med dato, så forslagsstilleren ved, at det er modtaget inden fristen. Kontakt forslagsstilleren, hvis beslutningsteksten er uklar, og foreslå en præcisering, men omskriv aldrig forslaget uden samtykke. Sæt forslaget på dagsordenen med egen overskrift og bilag, og giv gerne bestyrelsens indstilling (for, imod eller neutral) med en kort begrundelse.

Et rettidigt forslag, der ligger inden for generalforsamlingens kompetence, skal på dagsordenen, også selv om bestyrelsen er uenig i det. Er I i tvivl, om forslaget kan behandles, fx fordi det strider mod vedtægterne, så søg rådgivning hos jeres organisation eller CFSA, og forklar forslagsstilleren resultatet.

Det går ofte galt her

  • Forslaget er en idé uden beslutningstekst. "Vi burde gøre noget ved parkeringen." Forsamlingen kan ikke stemme om det. Skriv, hvad der skal besluttes.
  • Fristen overses. Forslaget kommer dagen efter og kan ikke behandles. Find fristen, før du begynder at skrive.
  • Økonomien mangler eller er pyntet. Medlemmerne stemmer nej af usikkerhed. Skriv skøn og kilde ærligt.
  • Forslaget blander flere ting. Et nej til én del fælder det hele. Del det op i selvstændige forslag.
  • Vedtægtsforslaget mangler ordlyden. Ingen kan se, hvad der ændres. Vis nuværende og ny tekst side om side.

Ofte stillede spørgsmål

Kan jeg stille et forslag på selve generalforsamlingen?

Som udgangspunkt nej, fordi medlemmerne ikke er varslet om det, og forslag skal være modtaget inden vedtægternes frist, heller ikke som nyt forslag under eventuelt. Ændringsforslag til et forslag, der allerede er på dagsordenen, kan derimod typisk stilles på mødet, så længe de holder sig inden for emnet. Dirigenten afgør, hvad der kan behandles.

Hvad gør jeg, hvis bestyrelsen ikke vil sætte forslaget på dagsordenen?

Bed om en skriftlig begrundelse. Er forslaget sendt rettidigt og inden for generalforsamlingens kompetence, har bestyrelsen som udgangspunkt pligt til at sætte det på. Hjælper dialogen ikke, kan du rejse spørgsmålet under dirigentens konstatering af lovlig indkaldelse eller søge rådgivning hos foreningens hovedorganisation.

Kan jeg trække mit forslag tilbage?

Ja, i de fleste foreninger kan forslagsstilleren trække forslaget, indtil der er stemt om det. Sig det til dirigenten, så det kommer i referatet. I nogle foreninger kan et andet medlem overtage forslaget og få det behandlet alligevel.

Hvad sker der, hvis jeg ikke selv kan deltage i mødet?

Aftal med et andet medlem at fremlægge forslaget, og giv bestyrelsen besked. Nogle foreninger har praksis for, at et forslag bortfalder, hvis hverken forslagsstilleren eller en stedfortræder er til stede. Tjek vedtægterne, og spørg bestyrelsen på forhånd.

Kort fortalt

  • Find fristen, modtageren og formkravene i vedtægterne og indkaldelsen, og send i god tid med kvittering.
  • Skriv beslutningsteksten først, så generalforsamlingen kan stemme om noget konkret.
  • Vælg bevidst, om forslaget er en opfordring, en bindende beslutning eller en vedtægtsændring.
  • Beskriv økonomi og arbejdsbyrde ærligt, og skriv, hvad du selv bidrager med.
  • Forbered en kort præsentation og svar på de oplagte spørgsmål.
  • Bestyrelsen kvitterer, sætter rettidige forslag på dagsordenen og giver sin indstilling.

Læs videre

Mindre administration i jeres forening

Eduvo samler medlemmer, kontingent, bestyrelse og regnskab ét sted. Opret jeres forening gratis – ingen kreditkort, intet opstartsgebyr.