Generalforsamling

Hvornår er der brug for en ekstraordinær generalforsamling?

Udgivet 9 min. læsning Af Eduvo
Illustration til artiklen: Hvornår er der brug for en ekstraordinær generalforsamling?

En ekstraordinær generalforsamling i en forening er relevant, når en sag kræver generalforsamlingens beslutning, og den ikke bør eller kan vente til den ordinære. Typisk kan bestyrelsen selv beslutte at indkalde, og typisk kan et bestemt antal medlemmer eller en bestemt andel af dem kræve det. Hvem der kan kræve mødet, hvordan kravet skal fremsættes, og hvilken frist bestyrelsen har til at indkalde, står i jeres vedtægter.

Et vigtigt eller følelsesladet emne kræver ikke i sig selv dette mødeformat. Mange sager kan bestyrelsen afgøre inden for sit mandat, og andre kan vente til næste ordinære generalforsamling. Dansk foreningsret er i vidt omfang ulovbestemt, så svaret findes i vedtægterne og i den praksis, DGI og Center for Frivilligt Socialt Arbejde (CFSA) beskriver. Ejerforeninger og andelsboligforeninger har særlige regler, som ikke er dækket her.

Artiklen giver et beslutningstræ til at afgøre, om I skal indkalde, en liste over de forhold, I skal undersøge, og råd til indkaldelse og gennemførelse af et afgrænset møde.

Typiske situationer, hvor en forening indkalder til ekstraordinær generalforsamling

Situationer, hvor foreninger ofte indkalder ekstraordinært:

  • Bestyrelsen er ikke længere beslutningsdygtig, fx fordi flere medlemmer er trådt ud, og vedtægterne kræver, at generalforsamlingen vælger nye.
  • Formanden eller kassereren trækker sig, og vedtægterne lader generalforsamlingen vælge posten direkte.
  • En vedtægtsændring haster, fx fordi banken, kommunen eller en samarbejdspartner kræver en bestemt bestemmelse på plads.
  • Vedtægterne kræver, at en vedtægtsændring eller en opløsning bekræftes på en anden generalforsamling.
  • Bestyrelsen vil foretage en større disposition, der ligger uden for dens mandat, fx et køb, et lån eller en fusion.
  • Et tilstrækkeligt antal medlemmer kræver et møde om en konkret sag.
  • Den ordinære generalforsamling kunne ikke afslutte et punkt, fx fordi regnskabet ikke var klar.

Listen er eksempler. Om en situation faktisk kræver en ekstraordinær generalforsamling hos jer, afhænger af, hvor kompetencen ligger efter vedtægterne.

Beslutningstræ: skal vi indkalde?

Gå spørgsmålene igennem i rækkefølge, og skriv svarene ned, så I kan forklare beslutningen bagefter.

  1. Kræver sagen generalforsamlingens beslutning? Læs vedtægterne. Ligger kompetencen hos bestyrelsen, så beslut sagen der, og overvej et medlemsmøde til dialog, hvis sagen er følsom. Et dialogmøde kan ikke træffe generalforsamlingsbeslutninger, men det kan give bestyrelsen et bedre grundlag.
  2. Kan sagen vente til den ordinære generalforsamling? Hvis ja, så sæt den på dagsordenen der, og fortæl medlemmerne det. Det sparer tid og giver bedre fremmøde.
  3. Hvem kan kræve mødet? Vedtægterne angiver typisk, at bestyrelsen kan beslutte det, og at et vist antal eller en vis andel medlemmer kan kræve det. Tjek, om betingelsen er opfyldt.
  4. Er kravet fremsat korrekt? Skriftligt, med angivelse af emnet og eventuelt det konkrete forslag, hvis vedtægterne kræver det.
  5. Hvilken frist har bestyrelsen til at indkalde, og hvilket varsel gælder? Begge dele kan være forskellige fra den ordinære generalforsamling. Regn baglæns, og find en dato, der overholder begge.
  6. Er forslaget klart nok til at blive stemt om? Hvis ikke, så bed forslagsstilleren om en præcis beslutningstekst, før I indkalder.

Ender I ved punkt 6 med et ja, så indkald. Ender I et sted undervejs med et nej, så forklar forslagsstilleren hvorfor, og vis, hvilken vej sagen kan gå i stedet.

Det skal I undersøge i vedtægterne

SpørgsmålHvad I leder efterHvis det er uklart
Hvem kan kræve mødet?Bestyrelsen, et antal medlemmer, en andel af medlemmerne, revisorSpørg jeres hovedorganisation eller CFSA, og notér fortolkningen
Hvordan skal kravet fremsættes?Skriftligt, med emne og forslag, til bestyrelsenAccepter et skriftligt krav med tydeligt emne, og dokumentér modtagelsen
Hvor hurtigt skal bestyrelsen indkalde?En frist regnet fra modtagelsen af kravetIndkald uden ugrundet ophold, og skriv datoen for kravet i indkaldelsen
Hvilket varsel gælder?Ofte det samme som for den ordinære, men ikke altidBrug det længste varsel, I kan finde i vedtægterne
Hvad kan behandles?Kun de varslede punkterHold jer til kravets emne
Hvilket flertal kræves?Afhænger af sagens art, fx særlige krav ved vedtægtsændringerOplys det flertal, I mener gælder, i indkaldelsen, og lad dirigenten konstatere det
Er der krav om beslutningsdygtighed?Nogle vedtægter kræver et mindste fremmøde til bestemte beslutningerOplys det i indkaldelsen, så medlemmerne ved, at fremmødet betyder noget

Brug aldrig fristen fra den ordinære generalforsamling uden at have undersøgt, om reglerne er de samme.

Når medlemmer kræver mødet

Modtager bestyrelsen et krav fra medlemmer, så bekræft modtagelsen skriftligt samme dag med dato. Kontrollér derefter, om underskriverne er medlemmer med de rettigheder, vedtægterne kræver, og om antallet er tilstrækkeligt. Mangler der noget, så fortæl forslagsstillerne det konkret og hurtigt, så de kan rette op.

Er betingelserne opfyldt, har bestyrelsen som udgangspunkt pligt til at indkalde inden for vedtægternes frist, også selv om den er uenig i forslaget. Bestyrelsen kan og bør give sin egen indstilling i materialet. Opstår der konflikt om, hvorvidt kravet er gyldigt, om fristen eller om bestyrelsens sammensætning, bør I søge konkret rådgivning, før uenigheden udvikler sig til en tvist om selve mødet.

Indkaldelsen skal gøre formålet tydeligt

Indkaldelsen følger de samme principper som ved indkaldelsen til en ordinær generalforsamling: tid, sted, dagsorden og materiale efter vedtægternes krav. Forskellen er, at dagsordenen er afgrænset til den eller de sager, mødet er indkaldt for. Eksempel på en saglig formålsbeskrivelse:

Bestyrelsen indkalder til ekstraordinær generalforsamling i [forening] den [dato] klokken [tid] på [sted] for at behandle forslag om [konkret emne]. Mødet afholdes [på bestyrelsens initiativ / efter krav fra [antal] medlemmer modtaget den [dato]] i henhold til vedtægternes § [nummer]. Baggrund, beslutningsforslag og konsekvenser fremgår af vedlagte materiale.

Tilpas teksten: Angiv den præcise beslutningstekst eller henvis til bilag, og oplys det flertal og eventuelle fremmødekrav, vedtægterne stiller. Sæt kun "eventuelt" på dagsordenen, hvis vedtægterne kræver det; mange foreninger udelader punktet på ekstraordinære møder, da eventuelt ikke er til beslutninger.

Forbered en afgrænset behandling

Find en egnet dirigent, der har læst sagen og vedtægterne, afklar stemmeret og eventuelle fuldmagtsregler, og sørg for, at referenten har beslutningsteksten klar. Mødet skal ikke fyldes med nye emner, som ikke er varslet; dirigenten bør afvise dem venligt og henvise til næste ordinære generalforsamling.

Tænk også på, hvad der sker, hvis forslaget forkastes. Står foreningen så uden bestyrelse, uden budget eller uden en nødvendig vedtægtsbestemmelse? Bestyrelsen bør have en plan for næste skridt i begge udfald og kunne fortælle medlemmerne om den på mødet, også hvis ingen vil være formand.

Det går ofte galt her

  • Bestyrelsen indkalder for at "få ro på" en konflikt. Mødet har ingen beslutning at træffe og ender som et skænderi. Afklar først, om sagen hører under generalforsamlingen.
  • Fristen regnes efter den ordinære generalforsamlings regler. Varslet er forkert, og mødet kan anfægtes. Læs bestemmelsen om ekstraordinære møder særskilt.
  • Kravet fra medlemmer ignoreres eller trækkes i langdrag. Det skaber mistillid og kan være i strid med vedtægterne. Bekræft modtagelsen, og indkald inden fristen.
  • Dagsordenen udvides med andre punkter. De er ikke varslet. Hold mødet til formålet.
  • Ingen har tænkt på, hvad der sker ved et nej. Foreningen står i et tomrum. Forbered begge udfald.

Ofte stillede spørgsmål

Kan bestyrelsen nægte at indkalde, hvis den mener, forslaget er dårligt?

Ikke hvis vedtægternes betingelser for et medlemskrav er opfyldt. Bestyrelsen kan fraråde forslaget i sit materiale og på mødet, men selve indkaldelsen er en pligt. Er bestyrelsen i tvivl om, hvorvidt betingelserne er opfyldt, bør den søge rådgivning hurtigt frem for at lade sagen ligge.

Hvad gør vi, hvis der møder for få op?

Det afhænger af, om vedtægterne stiller krav om et mindste fremmøde for den type beslutning. Gør de ikke, kan de fremmødte som udgangspunkt beslutte. Gør de, og kravet ikke er opfyldt, kan mødet ikke vedtage forslaget, og vedtægterne beskriver ofte, hvad der så sker, fx en ny generalforsamling uden fremmødekrav. Læs bestemmelsen, før I indkalder, og oplys medlemmerne om den.

Kan en ekstraordinær generalforsamling holdes online?

Kun hvis vedtægterne tillader det, eller I har afklaret grundlaget med jeres organisation. Digital afholdelse rejser spørgsmål om identifikation, stemmeafgivning og ligebehandling, som bør være beskrevet, før I vælger formatet.

Kan vi behandle regnskabet, hvis det ikke var klar til den ordinære generalforsamling?

Ja, det er en almindelig grund til at indkalde ekstraordinært. Varsl punktet præcist, send regnskabet med, og oplys, hvorfor det blev udsat. Tjek samtidig, om vedtægterne stiller krav til, hvornår regnskabet senest skal være godkendt.

Kort fortalt

  • Indkald ekstraordinært, når en sag kræver generalforsamlingens beslutning og ikke kan vente.
  • Afklar først, om bestyrelsen selv har kompetencen, og om sagen kan vente til den ordinære.
  • Vedtægterne afgør, hvem der kan kræve mødet, hvordan, og hvilken frist og hvilket varsel der gælder.
  • Bekræft medlemskrav skriftligt, og indkald inden fristen, også selv om bestyrelsen er uenig.
  • Hold dagsordenen afgrænset til det varslede, og hav en plan for både ja og nej.
  • Søg rådgivning ved konflikt om krav, frist eller bestyrelsens sammensætning.

Kilde

Mindre administration i jeres forening

Eduvo samler medlemmer, kontingent, bestyrelse og regnskab ét sted. Opret jeres forening gratis – ingen kreditkort, intet opstartsgebyr.