Generalforsamling

Hvad må man beslutte under eventuelt?

Udgivet 9 min. læsning Af Eduvo
Illustration til artiklen: Hvad må man beslutte under eventuelt?

På en generalforsamling er eventuelt som udgangspunkt til spørgsmål, meddelelser og drøftelser, ikke til nye bindende beslutninger. Medlemmerne skal på forhånd kunne se i dagsordenen, hvilke beslutninger mødet kan træffe, og et punkt, der blot hedder "eventuelt", varsler ingenting. Center for Frivilligt Socialt Arbejde (CFSA) beskriver da også eventuelt som et punkt, hvor der ikke træffes beslutninger.

Det er almindelig foreningspraksis, ikke en lovregel. Dansk foreningsret er i vidt omfang ulovbestemt, og rammerne findes i jeres vedtægter og i den praksis, DGI og CFSA beskriver. Nogle vedtægter nævner udtrykkeligt, at der ikke kan besluttes noget under eventuelt; andre siger ingenting, og så gælder praksis. Ejerforeninger og andelsboligforeninger har særlige regler, som ikke er behandlet her.

Artiklen forklarer, hvorfor grænsen findes, hvad punktet kan bruges til, hvor grænsen går i praksis, hvad dirigenten gør, når der alligevel kommer et forslag, og hvordan en god idé fra eventuelt kommer videre ad den rigtige vej.

Hvorfor generalforsamlingen ikke træffer beslutninger under eventuelt

Dagsordenen er medlemmernes varsel. Et medlem kan have læst indkaldelsen, set at der ikke var noget, der vedkom ham, og valgt at blive hjemme. Hvis de fremmødte så vedtager en ny udgift, en ny regel eller et nyt udvalg under eventuelt, har det fraværende medlem ikke haft mulighed for at forberede sig, møde op eller stemme imod.

Derfor kan bred opbakning blandt de fremmødte ikke reparere, at beslutningen ikke var varslet. Det gælder også, hvis stemningen i lokalet er god, og alle synes, idéen er oplagt. Resultatet kan blive en beslutning, et enkelt medlem senere kan anfægte, og som bestyrelsen ikke med sikkerhed kan handle på. Det er dårligt for både idéen og for foreningens ro.

Den samme logik gælder generalforsamlingens øvrige punkter: Beslutninger kan kun træffes om det, der er varslet. Eventuelt er blot det punkt, hvor fristelsen er størst, fordi det er åbent og ligger sidst, når folk er i gang med at pakke sammen.

Hvad punktet kan bruges til

Eventuelt er ikke et tomt punkt. Det er her, der er plads til det, der ikke passer andre steder:

  • Spørgsmål til bestyrelsen om stort og småt.
  • Meddelelser fra bestyrelsen, udvalg eller medlemmer, fx datoer for kommende arrangementer.
  • Tak til frivillige, trænere eller afgående bestyrelsesmedlemmer.
  • Idéer, som medlemmerne gerne vil lufte, før de bliver til et forslag.
  • En uforpligtende drøftelse af et emne, bestyrelsen vil høre stemningen om.

En drøftelse af en sommerfest er et godt eksempel. Medlemmerne kan tale om, hvorvidt der skal være en fest, hvornår og hvem der vil hjælpe. Det er nyttigt for bestyrelsen. Men mødet kan ikke under eventuelt vedtage, at foreningen bruger et bestemt beløb på festen, eller at alle medlemmer skal deltage i forberedelserne.

Hvor går grænsen i praksis?

Tabellen viser typiske situationer. Den er vejledende; jeres vedtægter og foreningens praksis afgør detaljerne.

Situation under eventueltKan det ske her?Hvad gør I i stedet
Et medlem spørger, hvornår sæsonen starterJaBestyrelsen svarer
Et medlem foreslår, at foreningen køber nyt udstyr for et beløbNejNoteres, bestyrelsen vurderer inden for sit mandat eller sætter det på næste dagsorden
Forsamlingen vil nedsætte et festudvalg med budgetNej som bindende beslutningFrivillige kan melde sig; bestyrelsen nedsætter udvalget, hvis det ligger inden for dens kompetence
Et medlem vil ændre næste års kontingentNejHører til under det punkt, vedtægterne anviser, og skal varsles
Bestyrelsen spørger, om der er stemning for at flytte træningsdagJa, som uforpligtende tilkendegivelseBestyrelsen beslutter efterfølgende, hvis det ligger hos den
Et medlem kritiserer en afgørelse truffet tidligere på mødetKan drøftesBeslutningen står ved magt; indsigelse kan føres til referat
Forsamlingen vil vælge en ekstra suppleantNejValg skal stå på dagsordenen; eventuelt ekstraordinær generalforsamling

Det afgørende spørgsmål er: Binder det foreningen, medlemmerne eller økonomien? Hvis ja, er det en beslutning, og den hører ikke til under eventuelt.

Hvad dirigenten gør ved et nyt forslag

Dirigenten bør straks afklare, om der er tale om en meddelelse, en uformel drøftelse eller et forslag, der kræver behandling som beslutningspunkt. Et forslag afvises ikke som dumt; det henvises til den rigtige vej. En mulig formulering:

Tak for forslaget. Vi er under eventuelt, og her kan vi høre idéen og notere spørgsmål og synspunkter, men vi kan ikke træffe beslutning om det, fordi medlemmerne ikke er varslet om det. Jeg foreslår, at referenten noterer forslaget, og at bestyrelsen tager stilling til, om den selv kan handle på det, eller om det skal på dagsordenen til næste generalforsamling.

Tilpas teksten til situationen. Er forslagsstilleren utilfreds, kan dirigenten tilføje, at vedtægterne beskriver, hvordan et medlem stiller forslag med frist, og at en ekstraordinær generalforsamling er en mulighed, hvis sagen haster og vedtægternes betingelser er opfyldt.

Dirigenten kan godt tillade en kort vejledende tilkendegivelse ved håndsoprækning, hvis det hjælper bestyrelsen, men skal sige højt, at den ikke er en vedtagelse. Referatet skal afspejle det samme.

Rammer, I skal kontrollere

Før I lægger jer fast på, hvordan eventuelt håndteres hos jer, bør I undersøge:

  1. Vedtægterne: Nævner de eventuelt? Står der noget om, hvad generalforsamlingen kan beslutte uden varsel?
  2. Bestyrelsens kompetence: Hvilke beslutninger kan bestyrelsen selv træffe mellem generalforsamlingerne? Mange idéer fra eventuelt kan bestyrelsen gennemføre på egen hånd.
  3. Forslagsfrist og indkaldelsesform: Så I kan fortælle forslagsstilleren, hvordan sagen bringes korrekt frem næste gang.
  4. Praksis i hovedorganisationen: DGI, DIF-forbund og CFSA har vejledninger, som jeres forening kan læne sig op ad, hvis vedtægterne er tavse.

Er der tvivl om, hvorvidt en beslutning, der allerede er truffet under eventuelt, er gyldig, bør den vurderes konkret, gerne med hjælp fra jeres organisation. En mulighed er at lade næste generalforsamling bekræfte beslutningen som et korrekt varslet punkt.

Gør næste skridt synligt

En idé, der blot "noteres", forsvinder let. Skriv i referatet af generalforsamlingen, hvad idéen var, hvem der rejste den, og hvad der blev aftalt om opfølgning, fx "bestyrelsen behandler forslaget på sit næste møde og melder tilbage til forslagsstilleren". Skriv ikke "forsamlingen bakkede op om idéen", hvis det kan læses som en vedtagelse.

Bestyrelsen bør derefter tage stilling på førstkommende møde: Kan vi selv beslutte det? Skal det undersøges nærmere? Skal det på næste ordinære generalforsamling? Giv forslagsstilleren besked om udfaldet. Det er den behandling, der gør, at medlemmerne bliver ved med at tage ordet under eventuelt.

Artiklen handler om generalforsamlinger. Et bestyrelsesmødes dagsorden og beslutningsrammer er et andet spørgsmål, som typisk reguleres af bestyrelsens forretningsorden.

Det går ofte galt her

  • En god idé vedtages i begejstring. Bagefter er der tvivl om, hvad der gælder. Notér idéen, og henvis den til bestyrelsen eller næste generalforsamling.
  • Dirigenten afviser forslaget uden at vise vejen. Forslagsstilleren føler sig afvist. Forklar fristen og fremgangsmåden for forslag.
  • Referatet skriver "vedtaget" om en tilkendegivelse. Forsamlingen tror, der er besluttet noget. Skriv "drøftet" og "bestyrelsen følger op".
  • Bestyrelsen gør ingenting med idéerne. Medlemmerne holder op med at komme med dem. Tag dem med på dagsordenen til næste bestyrelsesmøde, og meld tilbage.
  • Vigtige punkter gemmes til eventuelt, fordi de blev glemt i indkaldelsen. De kan ikke besluttes der. Indkald eventuelt ekstraordinært.

Ofte stillede spørgsmål

Kan vi beslutte noget under eventuelt, hvis alle medlemmer er til stede?

Hvis samtlige medlemmer er til stede og enige, er der i praksis ingen, der er forbigået ved manglende varsel. Det er dog sjældent tilfældet i en forening af nogen størrelse, og vedtægterne kan have egne krav. Er I i den situation, så skriv udtrykkeligt i referatet, at alle medlemmer var til stede og tiltrådte beslutningen, og få det bekræftet ved næste ordinære generalforsamling.

Må bestyrelsen gennemføre en idé fra eventuelt uden en ny generalforsamling?

Ja, hvis idéen ligger inden for det, bestyrelsen selv kan beslutte efter vedtægterne og budgettet. En drøftelse under eventuelt er en god tilkendegivelse at støtte sig til, men det er bestyrelsens egen beslutning, og den skal træffes og dokumenteres på et bestyrelsesmøde.

Hvad gør vi, hvis vi sidste år vedtog noget under eventuelt?

Vurder beslutningens betydning. En lille praktisk ting er sjældent et problem. En kontingentændring, en vedtægtsændring eller en større udgift bør bringes op igen som et korrekt varslet punkt på næste generalforsamling, så der ikke er tvivl om grundlaget. Spørg jeres organisation, hvis beslutningen allerede har haft konsekvenser.

Kort fortalt

  • Under eventuelt træffes som udgangspunkt ingen bindende beslutninger, fordi ingen er varslet om dem.
  • Punktet er til spørgsmål, meddelelser, tak, idéer og uforpligtende drøftelser.
  • Spørg: Binder det foreningen, medlemmerne eller økonomien? Så er det en beslutning, der skal varsles.
  • Dirigenten noterer forslaget og henviser til bestyrelsen, næste generalforsamling eller en ekstraordinær.
  • Referatet skriver "drøftet" og "opfølgning", ikke "vedtaget".
  • Bestyrelsen følger op og melder tilbage til forslagsstilleren.

Kilde

Mindre administration i jeres forening

Eduvo samler medlemmer, kontingent, bestyrelse og regnskab ét sted. Opret jeres forening gratis – ingen kreditkort, intet opstartsgebyr.