Bestyrelsens samarbejde

De samme to personer laver det hele: Sådan fordeler I arbejdet bedre

Udgivet 8 min. læsning Af Eduvo
Illustration til artiklen: De samme to personer laver det hele: Sådan fordeler I arbejdet bedre

En skæv arbejdsfordeling bliver lettere at ændre, når opgaverne bliver synlige. Begynd derfor med at kortlægge arbejdet, før I efterlyser mere engagement. De to, der laver det hele, ved, hvad der skal gøres. Resten af bestyrelsen gør det ofte ikke, og det er svært at hjælpe med noget, man ikke kan se. En god opgavefordeling i bestyrelsen starter derfor med en liste, ikke med en appel.

Det gælder for alle slags foreninger, uanset om det er en idrætsklub, en grundejerforening eller en kulturforening. Forskellen er kun, hvilke opgaver der står på listen. Metoden er den samme: skriv alt ned, vurdér hvad der kan undværes, overdrag hele opgaver, og følg op.

Artiklen gennemgår en enkel øvelse til ét bestyrelsesmøde, hvordan I beskriver opgaverne, hvordan I overdrager dem, så de faktisk flytter sig, og hvordan I følger op uden at kontrollere.

Øvelsen: synliggør opgavefordelingen i foreningens bestyrelse på ét møde

Sæt en time af på et bestyrelsesmøde. Øvelsen kræver kun papir, en tavle eller et delt dokument.

  1. Alle skriver opgaver ned. Hver person noterer alt, hvad vedkommende har lavet for foreningen den seneste måned og det seneste år. Også de små ting: svaret på en mail, en opringning til kommunen, indkøb af kaffe.
  2. Del de store opgaver op. "Arrangement" er ikke én opgave. Det er lokale, invitation, indkøb, tilmelding, afvikling, oprydning og regnskab. Skriv delene hver for sig.
  3. Beskriv hver opgave kort. Hvad skal være færdigt, hvornår, hvor lang tid tager det, hvilken viden kræves, og hvem har opgaven i dag.
  4. Læg opgaverne ind i et årshjul. Så kan I se, hvornår arbejdet topper. DGI's guide til årshjul er en god inspiration til formen, ligesom eksemplet på et årshjul til bestyrelsen.
  5. Tæl timer pr. person. Det er her, skævheden bliver tydelig for alle, ikke kun for de to, der mærker den.

Resultatet er en fælles opgaveliste, som alle har bidraget til. Den er grundlaget for resten.

Lav en fælles opgaveliste

Listen bliver først brugbar, når hver opgave er beskrevet på samme måde. Et eksempel fra en tænkt forening:

OpgaveHvad skal være færdigt?Hvornår?TidKræverHvem nu?
Booke lokale til generalforsamlingBekræftet bookingSeks uger før1 timeKontakt til hallenFormand
Sende indkaldelseMail og opslag sendtEfter vedtægternes frist2 timerMedlemsliste, skabelonFormand
Indkøb til arbejdsdagMaterialer på pladsDagen før3 timerBil, liste fra udvalgKasserer
Besvare medlemsmailsSvar inden for en ugeLøbende2 timer om ugenAdgang til mailboksFormand
Opdatere hjemmesideAktuelle tider og priserVed sæsonstart4 timerLogin, materialeKasserer

Tilpas tabellen til jeres forening: Skriv jeres egne opgaver ind, brug jeres egne tidsestimater, og lad den, der har opgaven i dag, udfylde linjen. Vær ærlige om tiden. Det er netop de mange "små" opgaver på to timer om ugen, der til sammen gør en post uoverkommelig.

Medtag også den tid, der går med at koordinere andre. At minde tre udvalg om deres frister er en opgave, selv om den ikke producerer noget synligt.

Vælg, hvad der kan undværes

Ikke alt på listen behøver få en ny ansvarlig. Spørg først for hver opgave: Giver den stadig værdi for medlemmerne, eller gør vi den, fordi vi altid har gjort den?

  • Et arrangement med faldende deltagelse kan måske holdes hvert andet år.
  • En månedlig nyhedsmail kan blive til en kvartalsmail.
  • En rapport, ingen læser, kan bortfalde eller forkortes.
  • En opgave kan måske automatiseres eller forenkles, uanset om I bruger et regneark eller et system.

Hvis de samme personer altid redder alt, kommer foreningen til at planlægge efter et tidsforbrug, som ikke er holdbart. Det bliver synligt den dag, en af de to stopper; se, hvordan I undgår, at frivillige brænder ud. Det er bedre at skære planen til nu end at opdage det midt i en sæson.

Overdrag hele, afgrænsede opgaver

Det er forskellen på en aftale, der flytter arbejdet, og en aftale, der kun ser sådan ud:

Aftale, der virkerAftale, der ikke virker
Du bestiller lokalet og bekræfter bookingen inden fredag.Du må gerne hjælpe lidt med festen.
Du svarer på medlemsmails i ulige uger, formanden i lige.Vi deler om mailboksen.
Du står for indkøb til arbejdsdagen ud fra udvalgets liste.Kan du tage noget af det praktiske?

En god aftale har et resultat, en frist og en tydelig ejer. Den tidligere ansvarlige skal fortælle, hvor oplysningerne findes, hvem der plejer at blive kontaktet, og hvad der er gået galt før. Men den skal også give plads til, at opgaven løses på en anden forsvarlig måde. En overdragelse, hvor den tidligere ansvarlige retter alt bagefter, flytter ingenting.

Overvej også, om opgaven kan ligge uden for bestyrelsen. Et udvalg, en forælder eller et menigt medlem kan sagtens stå for indkøb eller hjemmeside; se, hvordan I får flere frivillige til at hjælpe. Bestyrelsen beholder ansvaret for beslutningerne, men ikke nødvendigvis for alt det praktiske.

Aftal, hvad der sker ved problemer

En ansvarlig skal kunne sige til i tide. Aftal derfor et tidspunkt for en kort status i stedet for at kontrollere løbende. Et eksempel på et opfølgningsspørgsmål, der ikke lyder som kontrol:

Har du det, du skal bruge, og er tidsplanen stadig realistisk?

Aftal også, hvad der sker, hvis svaret er nej: Hvem kan hjælpe, og hvornår skal opgaven senest flyttes, for at det stadig kan nås? Det giver den nye ansvarlige lov til at bede om hjælp uden at føle, at opgaven er mislykket.

Tag fordelingen op igen

Efter en måned vurderer I, om arbejdet faktisk er flyttet, eller om de oprindelige personer stadig løser det bag kulissen. Spørg konkret:

  • Hvilke opgaver er løst af den nye ansvarlige uden hjælp?
  • Hvor er den tidligere ansvarlige stadig blevet spurgt, og hvorfor?
  • Er tidsestimaterne realistiske, eller skal de rettes?
  • Er der opgaver, der ikke er blevet gjort, og hvad betyder det?

Ret listen til, og gentag gennemgangen ved sæsonskift og ved hvert bestyrelsesskifte, gerne som en del af overdragelsen til den nye bestyrelse. Selve fordelingen skal tage udgangspunkt i de mennesker og den tid, I faktisk har, ikke i en ideel bestyrelse.

Det går ofte galt her

  • I efterlyser engagement i stedet for at vise opgaverne. "Vi har brug for, at alle tager mere ansvar" flytter ingenting. En liste med konkrete opgaver gør.
  • De to, der laver alt, laver også listen. Så bliver den deres liste. Lad alle skrive deres egne opgaver ned først.
  • Opgaverne overdrages som "hjælp". Hjælp betyder, at den gamle ejer stadig har ansvaret. Overdrag hele opgaver med ejer.
  • Den gamle ansvarlige kan ikke slippe. Retter, overtager og kontrollerer. Aftal, at spørgsmål er velkomne, men at opgaven løses af den nye.
  • Ingen følger op. Efter tre måneder er alt som før. Sæt opfølgningen i kalenderen, når I fordeler.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad gør vi, hvis de andre siger ja, men ikke gør noget?

Tag det som et spørgsmål om aftalen, ikke om personen. Var opgaven tydelig, var fristen realistisk, og havde personen det, der skulle til? Tag en rolig samtale om, hvad der kom i vejen, og lav en ny aftale. Gentager det sig, bør bestyrelsen tage fordelingen op igen i fællesskab.

Kan vi fordele opgaver til medlemmer uden for bestyrelsen?

Ja, de fleste praktiske opgaver kan ligge hos udvalg, frivillige eller menige medlemmer. Bestyrelsen beholder ansvaret for beslutningerne og økonomien. Hvad der formelt skal ligge hos bestyrelsen, står i jeres vedtægter.

Hvor ofte skal vi gennemgå fordelingen?

En kort status efter den første måned, og derefter ved sæsonskift og ved hvert bestyrelsesskifte. En gennemgang om året er for sjældent, hvis fordelingen er ny.

Hvad gør vi, hvis vi ganske enkelt er for få?

Så skal planen skæres til, så den passer til jer. Færre arrangementer og enklere kommunikation er bedre end to udbrændte bestyrelsesmedlemmer. Overvej samtidig, om I kan rekruttere til afgrænsede opgaver i stedet for til bestyrelsesposter.

Kort fortalt

  • Kortlæg alle opgaver på ét møde, og lad alle skrive deres egne ned.
  • Beskriv hver opgave med resultat, tidspunkt, tidsforbrug, krav og nuværende ejer.
  • Fjern eller forenkl de opgaver, der ikke længere giver værdi.
  • Overdrag hele, afgrænsede opgaver med en tydelig ejer, ikke "hjælp".
  • Aftal en kort status og en vej til hjælp, før noget går galt.
  • Følg op efter en måned, og ret listen til.

Inspiration

Mindre administration i jeres forening

Eduvo samler medlemmer, kontingent, bestyrelse og regnskab ét sted. Opret jeres forening gratis – ingen kreditkort, intet opstartsgebyr.