Bestyrelsens samarbejde

Et bestyrelsesmedlem løser ikke sine opgaver – hvordan tager vi samtalen?

Udgivet 9 min. læsning Af Eduvo
Illustration til artiklen: Et bestyrelsesmedlem løser ikke sine opgaver – hvordan tager vi samtalen?

Tag samtalen med udgangspunkt i den konkrete aftale og den konsekvens, det har, at den ikke er fulgt. Undgå at begynde med, at personen er doven eller uengageret. Når et bestyrelsesmedlem ikke passer sine opgaver, skyldes det oftere uklare forventninger, manglende støtte eller et tidsforbrug, der ikke længere er realistisk, end manglende vilje. Samtalen skal finde årsagen og ende i en ny aftale, der kan holdes.

Et bestyrelsesmedlem er frivillig og kan ikke pålægges opgaver som en ansat, men bestyrelsen har brug for, at aftaler holdes, for at kunne fungere. Spørgsmålet om personens formelle status som valgt medlem er et andet spørgsmål end fordelingen af praktiske opgaver, og det afhænger af jeres vedtægter. Denne artikel handler om samtalen og aftalen, ikke om at fjerne nogen fra posten.

Artiklen gennemgår forberedelsen, de typiske årsager, valg af ramme, selve samtalen med eksempler på formuleringer, opfølgningsaftalen og gentagelser.

Forbered fakta, før I tager samtalen

Samtalen skal bygge på det, der konkret er aftalt, ikke på en generel fornemmelse. Tjek først:

SpørgsmålHvad I ser efter
Hvad var aftalt?Står det i referatet eller i en besked, eller var det underforstået?
Hvornår skulle det være færdigt?En dato eller "snarest"?
Hvad mangler konkret?Hele opgaven eller en del af den?
Hvad er konsekvensen?Hvad kan bestyrelsen ikke gøre, fordi opgaven mangler?
Hvad er sket før?Er det første gang, eller et mønster?
Havde personen det nødvendige?Adgange, oplysninger, tid, en at spørge?

Det er forskelligt at sige, at nogen burde have forstået opgaven, og at der ligger en klar aftale i referatet. Hvis aftalen aldrig var tydelig, er det første skridt at gøre den tydelig, ikke at bebrejde nogen for ikke at have gættet rigtigt.

Overvej, hvorfor et bestyrelsesmedlem ikke passer sine opgaver

Inden samtalen er det nyttigt at have flere mulige forklaringer i tankerne, så I ikke går ind med én konklusion:

  • Aftalen var uklar. Personen troede, opgaven var noget andet eller mindre.
  • Støtten manglede. Personen ventede på en adgang, en oplysning eller et svar fra en anden.
  • Tiden er ændret. Nyt job, sygdom i familien eller andre forpligtelser.
  • Opgaven passer ikke. Personen har ikke de kompetencer eller den lyst, opgaven kræver, men turde ikke sige det.
  • Motivationen er væk. Personen overvejer måske at stoppe, men har ikke sagt det.

Hver årsag kræver sin løsning. En uklar aftale løses med en tydelig, manglende støtte med støtte, og ændret tid med en mindre opgave eller en overdragelse. Derfor skal samtalen begynde med et spørgsmål, ikke med en konklusion.

Vælg ramme og person

Lad én person tage samtalen, typisk formanden eller den, der har bedst kontakt til medlemmet. Ikke hele bestyrelsen. Vælg et roligt tidspunkt og et sted, hvor I kan tale uforstyrret, fx en kort snak før eller efter et møde, en telefonsamtale eller en kop kaffe. Aldrig en offentlig irettesættelse i en beskedtråd, og helst ikke som et punkt på bestyrelsesmødet, før I har talt sammen.

Sig på forhånd, hvad samtalen handler om, så personen ikke bliver overrumplet: "Jeg vil gerne tage en kort snak om tilbuddene til klubhuset, har du tid på torsdag?"

Samtalen trin for trin

Strukturen er enkel: aftale, konsekvens, spørgsmål, lyt, løsning, aftale. Eksemplet nedenfor er netop et eksempel; tilpas det til jeres sag og jeres måde at tale sammen på.

  1. Beskriv aftalen og det, der mangler. Konkret og uden vurdering.
  2. Beskriv konsekvensen. Hvad betyder det for bestyrelsen eller foreningen?
  3. Spørg, hvad der er kommet i vejen. Og vent på svaret.
  4. Lyt, før du foreslår noget. Svaret afgør løsningen.
  5. Find en løsning sammen. Mindre opgave, en makker, mere tid, eller at afgive opgaven.
  6. Gentag aftalen, og aftal opfølgning.

Eksempel på, hvordan de første trin kan lyde:

Vi aftalte på mødet i september, at du ville indhente to tilbud på nyt gulv, så vi kunne beslutte det i oktober. Tilbuddene mangler stadig, og det betyder, at vi ikke kan planlægge arbejdet, før sæsonen starter. Hvad er kommet i vejen, og hvad er realistisk nu?

Og et eksempel på et svar og det næste trin:

Jeg har ringet til den ene, men de vendte aldrig tilbage, og så gik det i glemmebogen. Jeg har ærligt talt haft svært ved at finde tid.

Tak, fordi du siger det. Skal vi dele opgaven, så du beskriver, hvad vi har brug for, og Karen ringer rundt? Eller er det bedre, at en anden tager den helt?

Spørgsmålet giver personen reelle valgmuligheder, herunder at afgive opgaven. Det er bedre for foreningen, at opgaven løses af en anden, end at den bliver liggende hos en, der ikke kan.

Lav en ny, tydelig opfølgningsaftale

Afslut samtalen med en aftale, der kan skrives ned i to-tre linjer. Den skal indeholde resultat, frist, støtte og hvad der sker, hvis noget går galt. Eksempel:

Opgave: To tilbud på nyt gulv i klubhuset, med pris og tidsplan. Ansvarlig: Jonas beskriver behovet inden den 10., Karen indhenter tilbuddene inden den 25. Støtte: Formanden har kontakt til den leverandør, der ikke svarede. Hvis noget går galt: Besked til formanden senest den 20., så opgaven kan flyttes.

Tilpas aftalen ved at indsætte jeres opgave, navne og datoer. Det vigtigste er den sidste linje: besked inden fristen, hvis noget går galt. Det lader resten af bestyrelsen planlægge, og det fjerner den skam, der ofte får folk til at tie, når de er bagud.

Spørg direkte, om aftalen er realistisk: "Kan du nå det inden den 10., eller skal vi sige den 15.?" Et ja under pres holder sjældent.

Skriv aftalen ind i referatet som en almindelig opgave på opfølgningslisten, uden historien bag. Referatet skal vise, hvad der er aftalt, ikke hvem der svigtede.

Håndtér gentagelser som et fælles problem

Hvis aftaler fortsat ikke bliver fulgt, er det ikke længere en sag mellem to personer. Så skal bestyrelsen tage stilling til arbejdsfordelingen. Lad ikke en anden person overtage i stilhed hver gang; det skjuler problemet og slider på den, der overtager.

Tag det op som et punkt om opgavefordeling, ikke som et punkt om personen. Spørg, hvilke opgaver personen realistisk kan løse, og fordel resten. Nogle gange ender samtalen med, at personen hellere vil stoppe, og det er en ryddelig løsning, hvis det sker med en ordentlig overdragelse.

Et valgt bestyrelsesmedlems formelle status er et andet spørgsmål end fordelingen af praktiske opgaver. Hvad der skal til for at fratage nogen en post eller begrænse rettigheder, afhænger af jeres vedtægter, og det er ikke noget, bestyrelsen bør gøre uden at have læst dem og fået rådgivning. Center for Frivilligt Socialt Arbejde har vejledninger om bestyrelsens opgaver og om forretningsorden, der kan hjælpe med at sætte rammerne.

Det går ofte galt her

  • Samtalen tages i en beskedtråd. Alle kan læse med, og personen går i forsvar. Tag den én til én.
  • I begynder med konklusionen. "Du gider jo ikke." Begynd med aftalen og et spørgsmål.
  • Aftalen var aldrig tydelig. Så er problemet aftalen, ikke personen. Gør den tydelig, og start forfra.
  • En anden overtager i stilhed. Problemet forsvinder fra dagsordenen, men ikke fra foreningen. Tag fordelingen op.
  • Den nye aftale er lige så stor som den gamle. Den bliver heller ikke holdt. Gør opgaven mindre, eller flyt den.
  • I springer til det formelle. Trusler om at fjerne nogen fra posten, før I har talt sammen. Tag samtalen først, og læs vedtægterne, før I overvejer noget formelt.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad gør vi, hvis personen bliver vred eller afvisende?

Bliv ved sagen. Gentag roligt aftalen og konsekvensen, og spørg igen, hvad der er realistisk. Bliver samtalen ikke konstruktiv, så afslut den og foreslå at tale igen om et par dage. Det er ikke nødvendigt at nå en løsning i første forsøg.

Hvad hvis det er formanden, der ikke løser sine opgaver?

Samme fremgangsmåde, men samtalen tages af næstformanden eller et andet medlem, som formanden har tillid til. Handler det om, at formandsposten er blevet for stor, er løsningen ofte at fordele opgaverne og gøre formandsposten til en realistisk rolle.

Kan vi fjerne et bestyrelsesmedlem, der ikke laver noget?

Det afhænger af jeres vedtægter. I mange foreninger kan kun generalforsamlingen afsætte et valgt medlem, og bestyrelsen kan ikke selv gøre det. Læs vedtægterne, og få rådgivning, før I overvejer det. Ofte er en ærlig samtale om, hvorvidt personen vil fortsætte, en bedre vej.

Skal samtalen nævnes i referatet?

Nej, selve samtalen hører ikke hjemme i referatet. Den nye aftale om opgaven skrives ind som en almindelig opgave med ansvarlig og frist. Beslutter bestyrelsen at ændre opgavefordelingen, skrives beslutningen ind.

Kort fortalt

  • Forbered fakta: Hvad var aftalt, hvad mangler, og hvad er konsekvensen?
  • Hav flere mulige årsager i tankerne, og begynd samtalen med et spørgsmål.
  • Tag samtalen én til én, ikke i en beskedtråd eller foran hele bestyrelsen.
  • Følg strukturen: aftale, konsekvens, spørgsmål, lyt, løsning, aftale.
  • Lav en ny aftale med resultat, frist, støtte og besked, hvis noget går galt.
  • Gentager det sig, så tag opgavefordelingen op i bestyrelsen, og hold det formelle adskilt fra det praktiske.

Mindre administration i jeres forening

Eduvo samler medlemmer, kontingent, bestyrelse og regnskab ét sted. Opret jeres forening gratis – ingen kreditkort, intet opstartsgebyr.